Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - De kvindelige telegraffunktionærer og deres mandlige kolleger (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Sluttelig nogle ord om stridsspørsmaalet i sin almindelighed. Vi
ser. at hine „telegrafmænd“ ser idealet i, at hvert kjøn for sig pleier,
røgter og varetager sine særlige interesser — derigjcnnem skal opnaaes
den enighed, som gjør stærk. Vi har været — er det endnu — saa
naive at mene, at gjennem samarbeide kunde der maaske opnaaes
mere gjensidig forstaaelse og gjensidig lempning efter den anden
parts berettigede krav. Paa den maade er det vor tro, at solidaritets
følelsen anden etaten kan vækkes og styrkes og just det staar for os
som det egentlige og fornemste formaal for en fagforening. Solidaritets
følelsen inden etaten kan sandelig trænge at spores. Vi nærer oprigtig
talt vor tvil om, hvorvidt den endnu er tilstrækkelig oparbeidet, til at
en fagforening med frugt. kan oprettes. Qui vivra verra“.
Kort efter blev „Telegrafmændenes förening" dannet, damerne
udelukket, love vedtaget, og bestyrelse valgt.
Vi skal til yderligere oplysning tilføie, at da „flertallet af damerne
ikke fandt sig tjent med at gaa sammen med herrepersonalet i fælles
arbeide", var det fordi den nedsatte komite havde stillet forslag om en
ubetydelighed i lønsforhøjelsen for de kvindelige bestyrere og assistenter
mod hvad der var foreslaaet for de mænd, inden telegrafetaten, der
udførte det samme arbeide. Förklarligt nok altsaa, at man ikke fandt
sig tjent med et saadant ,.fællesarbeide“. Og skal den nydannede fag
forening arbeide i samme aand, da er vi særdeles enig med telegraf
mændene i, at de kvindelige telegraffunktionærer, der jo alligevel vil
danne en minoritet i en fælles förening, helst bør slutte sig sammen i
en egen förening. Hvor daarligt vidnesbyrd om „solidaritetsfølelsen“
inden etaten end disse telegrafmænd har givet, saa bør man ikke for
agte et godt raad af dem. Det er dobbelt nødvendigt at faa en kvinde
lig fagforening istand nu, efteråt den mandlige förening er dannet.
Har man overhovedet nogen garanti for, at dens majoritet ikke
vil arbeide i ligefrem fiendtlig retning mod sine kvindelige kollegaer?
Vi kan ikke andet end alvorlig tilraade de kvindelige telegraf
funktionærer at slutte sig sammen i en förening, omsluttende det hele
land. De kan g.øre det i den sikre bevidsthed, at deres arbeide er
ligesaa værdifuldt som deres mandlige kollegaers. Vi havde i november
1892 i kommission fra Belgien at forespørge, om man i Norge fandt
sig tjent med at anvende kvindelige telegraffunktionærer, og det
blev besväret med et ubetinget ja fra telegrafdirektoriatet. Men
som vi ved, er ikke destomindre damerne ogsaa ifølge sidste aars
lønningsregulativ meget stedmoderlig behandlet. For den sags skyld
alene, om ikke af andre grunde, er det paakrævet, at damerne inden
etaten slutter sig sammen, saa deres solidaritetsfølelse kan udvikles.
Saavidt „Telegraftidenden“.
Nylænde, iste januar 1893. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
