Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - De kvindelige telegraffunktionærer og deres mandlige kolleger (red.) - Den svenske kvindes sociale stilling (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og der er vist ogsaa de telegrafistinder, der vil forstaa det ræsonne
ment, at det er en pligt mod deres kjøn i almindelighed og mest mod
de uheldig stillede, at alle kvinder, der formaar det, erhverver sig saa
høi løn og gunstige betingelser, som deres arbeide fortjener.
4
er titelen paa et skrift som er udgivet i Sverige i anledning verdens
udstillingen i Chicago. Indholdet falder i tre afsnit: I. Overblik over
den svenske kvindes sociale og retslige stilling fra de ældste tider til
midten af dette aarhundrede. II. Kronologisk ordnet oversigt af den
svenske lovgivning i henseende til kvinden fra aar 1845 til nutiden.
III. Meddelelser om svenske kvindesagsforeninger: 1) Föreningen for
gift kvindes eiendomsret. 2) Fredrika-Bremer-forbundet. Vi hidsætter
i dette hefte et brudstykke af førsle afsnit i oversættelse.
Da Sverige i begyndelsen af det femtende aarhundrede løsrev sig
fra forbindelsen med Danmark tog idetmindste nogle kvinder del i
denne fædrelandske strid, og efterverdenen har bevaret i taknemlig
erindring navnene Kristina Gyllenstierna og Anna Bjelke.
Reformationen greb langsomt og ikke uden strid, men dybt, irid i
folkets tænkesæt. Sveriges kvinder fulgte den almindelige bevægelse,
uden at historien dog omtaler nogen særdeles livlig deltagelse fra
deres side.
Luther og hans tilhængere i Sverige optraadte kraftig mod den
asketiske retning inden den katolske kirke, som i kvinden saa en hin
dring for det sædelige liv og betonede istedet, at hun var manden en
nødvendig hjælp.
Paa den anden side mangiede de blik for, at begge kjøn som
mennesker kunde være lige berettigede, endskjønt de havde ulige virk
somhedsomraader. Den lutherske kirke kom strengt til at holde paa,
at kvinden er skabt for mandens skyld og ikke manden for kvindens
skyld, ifølge hvilket man blot behøvede tage sig af hendes rettigheder
i samme forhold, som dette var til fordel for manden.
Renæssancen i Italien havde fremholdt kvindernes ret til at erholde
samme opdragelse og samme frihed til personlig udvikling som mæn-
Den svenske kvindes sociale stilling
Nylæncle, iste januar 1893.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
