Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Den svenske kvindes sociale stilling (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
denne tid reiste i Sverige, udtalte sin beundring over de svenske kvinders
foretagsomhed og raskhed i varetagelsen af mandlige beskjæftigelser.
6
Endnu i aar 1750 regnedes i det egentlige Sverige 1124 kvinder
paa hver 1000 mænd, et misforhold i proportionen mellem kjønnene,
som er større end man nogensinde har fundet det andetsteds. Det
bør dog bemærkes, at andre ländes paalidelige befolkningsstatistik ikke
gaar saa langt tilbage i tiden som Sveriges.
Oplysningsideerne trængte ind i Sverige i det 18de aarhundrede
og lod ikke den kvindelige verden uberørt. Sveriges dronning Lovisa
Ulrika, den preussiske kong Fredrik ll.s søster, var en ivrig ven af
disse ideer og befordrcde videnskab og kunst, saavidt hendes ind
flydelse rakte.
Det var paavirket af disse nye ideer, at Katarina Charlotta Rib
bing, friherreinde de Geer var den første i Sverige, som lod sine børn
underkaste sig vakcination og at Katarina Charlotta Taube, grevinde
de la Gardie optraadte til forsvar for nogle bondekvinder, som an
klagedes for trolddom.
De egentlige hexeprocesser hører dog hjemme i det 17de aarhun
drede, da de i Sverige som andetsteds krævede flere ofre, indtil lægen
Urban Hjärne (f 1724) optraadte mod dem. Denne udmærkede per
sonlighed bør erindres i den svenske kvindes historie ogsaa for sin
iver for den kvindelige sundhedspleies ordning.
Med oplysningsideerne var der imidlertid i Sverige som andetsteds
trængt ind en overfladisk fransk salontone. Den duelige husmoder
forvandledes mere og mere til den elegante talentfulde salondame, men
paa ingen maade til fremme for kvindens anseelse og indflydelse.
Det politiske liv, hvori kvinderne i mange lande deltog i det 18de
aarhundrede, blev i Sverige i regelen fremmed for dem. Inden den
svenske literatur indtog derimod de to digterinder Hedvig Charlotta
Nordenflycht (f 1763) og Anna Maria Lenngren (f 1817) en frernskudt
plads; den sidste regnes for en af Sveriges klassiske og mest læste
forfattere.
Den indskrænkning i kvindernes arbeidssfære og indflydelse, som
i de høiere klasser begynder at indtræde allerede i det 18de aarhun
drede trænger i dette aarhundrede længere ned. En udviklet industri
og handel har i Sverige som overalt andetsteds berøvet kvinderne en
stor del af deres sysselsættelse inden hjemmet og tvunget dem ind paa
arbeidsomraader, som før var dem fremmede. For at kvinderne under
disse forandrede forhold ikke skulde bukke under i kampen for til
værelsen, er der paa deres vegne stillet krav paa høiere dannelse, større
personlig frihed og forandret lovgivning.
Blandt de første forkjæmpere for disse ideer i vort aarhundrede
Nylænde, iste januar 1893.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
