- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
49

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 15de februar - Sonja Kovalevsky (G. K.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

eneste vidnesbyrd som nu har gyldighed, den mands, hvem spørs
maalet gjaldt, og som har tilladt alle at faa del i hans ytringer.
Ifølge ham var Sonja ikke det i sig seiv koncentrerede geni, der
som kvinde vilde „eie, ikke eies“. Men hun delte her skjæbne med
mangfoldige ikke geniale kvinder. — — —
Den omtalte mand havde gjentagne gange drevet af sympati og
venskab, men ikke af kjærlighed, bedt Sonja om at blive hans hustru.
Han havde aldrig bedraget hende eller sig seiv angaaende arten af sin
følelse, heller ikke blevet saaret ved hendes afslag, da han fuldt indsaa,
at ingen udviklet kvindelig personlighed, mindst en saa stor og rig,
som Sonja Kovalevsky, kan nøie sig med at faa delvis, naar hun
giver helt. Ikke heller forringede han storheden i den følelse, han ikke
delte, men talte om Sonjas hengivenhed som den største han havde
mødt i sit liv. Ligelidt miskjendte han arten af de lidelser, som hans
oprigtighed voldte hende. Tvertimod øgedes bestandig hans dybe
beundring, agtelse og sympati, mens han erkjendte vegten af de
grunde, paa hvilke hun byggede sit afslag. Vis paa at give og faa
lykke i en gjensidig kjærlighed, vilde hun for dens krav gjerne ofret
alt, ogsaa videnskaben, om det havde været fordret*), men han fordrede
aldrig dette, kun at hun, hvis det viste sig absolut nødvendigt, vilde
opgive sin plads ved Stockholms høiskole. Hun vilde imidlertid ikke
sætte paa spil sit barns og sin egen fremtid i et ægteskab, for hvilket
hun kanske maatte forlade sin ansættelse, uden vished for, at hun ikke
en dag bittert vilde angre, at hun havde mistet denne mulighed til
uafhængighed for sig og datteren, hvis velfærd laa moderen saa inder
ligt paa hjerte, at hendes følelser og hendes opdragelse stadig kommer
tilbage i motiveringen til hendes afslag. Men tilsidst da Sonja efter
hv.ert nyt møde saa, at hun blev mere og mere uundværlig for ham,
som alt længe havde været det for hende, gik hun ved den sidste
afsked ind paa, at søge at sætte sig ind i tanken paa et giftermaal i
sommerens løb.
Hendes iver under den sidste sygdom efter snart at bli frisk igjen,
stod i nærmeste sammenhæng med disse hendes fremtidsplaner.
Døden kom imellem og hindrede hende i at indgaa dette kom
promis mellem idealismens absolute krav og livsforholdene, et kom
promis, som med hendes natur ganske vist vilde blevet skjæbnesvangert.
Døden gav hende ogsaa, hvad livet ikke kunde give: den første
plads i den efterlevendes, minde og liv. „Døden, befrieren", som hen
fles anelse saa, naar hun skildrede „George Eliot", blev ogsaa hendes
frelser under et rimeligvis uløseligt problem.“ — — —
Et pinligt og høist unødigt følelsesexpeppipnt, ti hvis han havde fordret det offer
•saft elskede han hende ikke — <jaa var kjærligheden altsaa ikke gjensidig, (?, 4.
Nylænde, 15de februar 1893. 49

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 8 23:57:33 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1893/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free