Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste marts - A. B. C. (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
døtrene en ligesaa vcerdifuld og vidtrækkende opdragelse som sønnerne,
og at man ser at faa tanken: „ægteskabet som kvindens levebrød eller
bestemmelse" ud af sindene. Man maa flytte helt over paa det nye
fundament.
Paa den anden side maa man ogsaa med kraft bekjæmpe den
opfatning, der i arbeidet ser en hindring for kvindernes ægteskab, og
den praxis, der knytter betingelser om ugift stand til poster, hvor kvin
der ansættes. Der kan ganske vist for mange kvinder komme større
konflikter i henseende til arbeide og ægteskab end for mænd, rnen ser
man nøiere til, er de kanske ikke saa store som de fremstilles. Er
ens arbeide væsentlig et levebrød, saa koster det ikke saa stort offer
at flytte sin arbeidsevne over i ægteskabet; har det en mere ideel
karakter, saa kan det ogsaa lettere forenes med ægteskabet; man ser
jo de mærkeligste exempler paa, hvorledes de, der først er blevet dyg
tige gjennem arbeide, har formaaet at forene aandsarbeide med hus
modergjerningen, og ofte kan først ægteskabet muliggjøres, naar baade
hustru og mand har lønnet arbeide, ligesom manden kan spares for
at slide sig helt ud som familieforsørger. Paastandene om, at de
arbeidende aandsudviklede kvinder skulde blive daarlige mødre, bør
man se at faa forvist til det absurdes gebet — det er der de hører
hjemme.
At opdrage kvinder til ligesaa dygtige arbeidere som mænd, bør
bestræbelserne gaa ud paa; skulde der saa bli færre ægteskaber, end
da ægteskabet var brødstudium, saa tør vi vist tro, at de til gjengjæld
blir menneskeværdigere, ti kvinderne har, hvis de er opøvede arbeidere,
sin egen skjæbne i sin haand, ganske andeiiedes end tidligere, og kan
lade ægteskabet kun være afhængig af personlige følelser og værdier.
Saa kort vi er kommet, saa ser vi ethvert fald, at mange kvinder
allerede nu ved sit arbeide har formaaet at skabe sig hyggelige hjem
og seiv være forsørgere for andre, som trænger det. Vi kan vist der
for trygt modarbeide ogsaa den opfatning, at selvstændigt arbeide
skulde ødelægge kvindernes hjemsans; det kan omskrives til, at hjem
mene blir intelligentere og mindie lumre og tungvindte. Jo høiere op
i arbeidet, desto lysere udsigter bør løsenet være. Og de begavede
kvinder har ligefrem den pligt at rykke frem saa langt de kan komme,
saa de ikke overfylder de pladser paa arbeidsmarkedet, som kan ind
tages af de ringere udrustede.
Nylæncle, iste iiiarts 189J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
