- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
74

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Hilde (foredrag af fru Olaug Løken)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fremmede, at hun er ræd for, hun ikke er sin fars dätters, og da denne
foffærdet spør, hvordan hun falder paa noget sligt, svarer hun, at hun
tror, hun kunde være et røvet eller forbyttet barn; hun har hørt, at
sligt kan foregaa. Naar har vel Ibsen fremstillet noget finere og vak
reré end denne lille pige!
74
Og Hilde ligner Hedvig lidt. Det er eventyrverdenen de begge
har levet i — mere, end i den virkelige. Det er barneeventyrene, og
— jeg skulde være tilbøielig til at si; det er de nordiske eventyr, som
Vi ved, der gaar et renere drag igjennem end de sydländske. Hedvig
drømmer om havsens bund og alt det rare, som der flndes, om røvede
barn og lignende. Hilde drømmer om prinsen, som skal komme som
et trold og bortføre hende og gi hende et kongerige. Men hun lægger
hovedvægten paa det eventyrlige, han skal udføre. Det er ikke det
sanselige, det er ikke elskovsforholdet til prinsen, som tor hende er det
væsentlige, det er det vilde, underlige, skrækfyldte, det, som Hilde
kalder „det spændende :, det er de store heltebedrifter, denne mand
skal udføre, især ved hendes hjælp, — det er det Hilde forstaar ved
,,Kongeriget‘‘, det; at faa være med og ildne ham til slige. Da hun i
første akt hører, at Solness kan ,,bruge hende til noget(C, og at hun er
j;den, han saarest har savnet“, udbryder hun lykkelig: ,,Men du store
deilige verden; — saa har jeg jo kongeriget da.£<
Naar bygmesteren, den største helt, hun vidste i verden — (luln
sværmed jo for det, som høit var, og ham havde hun set høiere end
noget andet menneske, derfor var han størst) — naar altsaa den største
helt, hun vidste i verden, havde savnet hende og havde brug for hende
— skulde ikke det være kongerige for en liden romantisk pige?
Jeg kan derfor ikke dele frk. Rogstads opfatning, at Hilde med sit
kongerige mente et elskovsforhold. Elskov spiller for hende ingen rolle,
uden hvor den er forenet med det eventyrlige. Derfor liker hun ogsaa
at tænke paa at bli fanget af vikinger, de vildeste voldsmænd. Da
„ser hun hen for sig med et halvt tilsløret blik“ og siger: „Jeg synes,
det maatte være spændende’1 .
For mig staar det saa, at Hilde ikke fra begyndelsen har gjort sig
nogen klar tanke om, hvorledes dette forhold til bygmesteren egentlig
skal være. Det er, som om det, at han var gift, var hende saa kom
plet ligegyldigt, som om det, hun kommer for at hente — ligger saa
høit over slige hverdagslige ting som kjærlighedsforbindelser, — som
om det langt snarere er „slottet østenfor sol og vestenfor maane“ hun
tænker paa, end det er slige dagligdagse företeelser som almindelig
kjærlighed!
Hun ligner Nora i den blanding af uskyldighed og koketteri, som
er saa eiendommelig for Nora. Nora liker at bli tilbedt af dr. Rank,
Jeg sa nylig, at Hilde ogsaa er i slægt med Nora.
Nylænde, 15de marts 189I3.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 8 23:57:33 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1893/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free