- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
88

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - Tull-Ingeborg (H.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88
almanaken og meget. meget andet. Bibelen kan han udenad, siges der.
,,Ingen bog er som deir‘, siger han fromt til præsten; men hvad det
er han beundrer saa i bibelen er ikke godt at forstaa, om det ikke ei
den gammeltestamentlige myndighed som ægtefælle og fader! Men det
sidste aar har han været saa daarlig — han er jo flere og 80 aar —
at han ikke har kunnet stelle sig seiv, og saa har han da maattet tage
tiltakke med datteren, som før sørged for sig seiv, saa godt hun kunde.
Og nu kommer hun imellem farende den lange bratte vei, for at kjøbe
,,kakebrød“ til han far og saa fortælle hvor slem han er mod hende.
Han sulter og slaar og spænder hende, siger hun, og som bevis faar
vi se de blaa flekker baade her og der. Som oftest er hun rent for
tvilet, et trøstesløst billede paa sorg og elendighed; men imellem lidt
mere oplivet ,,for naa er’n saa daaiiig“, hvisker hun torhaabningsfuld.
Og hvem kan fortænke hende i, at hun ønsker en slut paa denne
elendighed? Men hun skuffes hver gang i sit haab; thi Semmings
seige energi holder livet længe oppe. Han vil ikke dø! Hør alle disse
gamle uhre paa væggene hans; de er lige saa gamle som han, men
de tikker og slaar og tænker ikke paa at stanse — hans gamle hjerte
vil slaa omkap med dem! Men en gang maa du dog til, gamle Sem
ming, naar han kommer den gamle knoklede mand, som du seiv
og hvad da? Vil ogsaa da uhre og instrumenter og ufødte opfindelser
optage alle dine tanker? Vil hun ikke vise sig for dig, hun, som du
lod dø uden hjælp, og vil de ikke komme paa rad alle disse levende
barn, som du fornegted, denne stakkars Tull-Ingeborg, som intet andet
fik i arv af dig, end din begavelse, omgjort til fikse ideer og dine op
finderplaner forandret til fantastiske drømme om klæder i alle verdens
brogede farver? Som istedenfor den kjærlighed, som tilkom hende, fik
slag og spænd, istedetfor mad, sult og tørst, istedetfor klæder, de ind
bildte i ,,kisten“, som ingensteds var; som maatte lægge sig hver kvæld
kl. 6 og ligge stille, som en mus, vaagen fra time til time, fordi du
seiv ønskede ro fra den tid, som ikke engang fik lov at fordrive tiden
med at strikke, fordi du ikke likte at se hendes nervøse hænder i
bevægelse? Vil du ikke i dødens stund gribe hendes haand, ligesaa
mager og knoklet, som din egen, og gi hende det kjærlighedens haand
tryk, du aldrig i livet gav hende? Og medens medlidenheden med
disse to ulykKelige mennesker griber mig, ønsker jeg. at jeg kunde faa
stelle med dem, som jeg seiv vilde, bare i 5 minutter — om jeg havde
askeladdens ønskering! For saa vikle jeg lade den gamle dø i fred;
jeg vilde se hans og Ingeborgs hænder rakt hverandre i kjærlighed.
Og naar den gamle var borte, vilde jeg lade Semmings stue behænge
fra gulv til tag med røde og grønne kjoler, med rudete og stribete
schawler, som skulde dække alt dette, som hang der før og stjal hen-
Nylænde, iste april 1893.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 8 23:57:33 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1893/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free