- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
87

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - Tull-Ingeborg (H.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hendes forstaaelse. Dette er saa meget merkeligere, som vi er vante
til, ligeoverfor andre af bygdens folk, at være ligesaa trygge, som om
vi konverserede hverandre paa græsk, naar vi saadan halvhøit siger
noget med vore egne vendinger.
Men Tull-Ingeborg har vel ikke for ingenting bygdens geni, hari
gamle Semming borti baglien, til far. — „Han far, han bryr sig ingen
ting om mig“, siger hun graatende, „han er saa haard, saa haardj
han „blotner“ aldrig!“ — Nei, han Semming har andet at tænke paa
end den stakkars Tull-Ingeborg, og baade hende og alle de andre bør
nene har han faaet føiset ud saa fort, som muligt, saa han kunde faa
være alene, ganske alene med alle sine blankpudsede instrumenter, alle
sine gamle uhre og alle sine opfinderplaner. For Semming han er en
ubrugt Edison. Vokser en slig begavelse op ude i verden — naa ja,
saa blir han en Edison; men vokser han op i baglien vor, saa blir
det hele derefter. Storartet er det dog, hvad han kan, og hvad han
har udfundet derborte i baglien, saa det kan hænde, at hans egen
stolthed og de andres beundring derover er lige saa berettiget, som
Edisons stolthed over og verdens beundring af hans fonograf.
Men med Semmings privatliv er det, som med saa mange store
mænds, det holder ikke maal med hans „offentlige liv“; thi medens al
hans kyndighed har koncentreret sig om blanke instrumenter, har hans
hustru og børn, ikke alene savnet hans kjærlighed, men været udsat
for en behandling saa brutal og hensynsløs, som vel mulig. Konen
lod han dø uden hjælp i den skrækkeligste vaande, han vilde vente og
vente og se, om hun kunde greie sig uden hjælp denne gang ogsaa.
Men nei, det gjorde hun ikke, hun døde, før barnet blev født, alene
derborte paa den ensomme gaard i baglien, hvor ingen andre bor. Og
Semming tog det med videnskabelig ro og tømrede seiv hendes kiste
— skal undres, om han ikke for anledningen opfandt en ny og sindrig
maade at skrue laaget fast paa! Og jeg indbilder mig, at han med
freidig røst sang dødssalmerne ved hendes grav, medens hans tynde,
af videnskabelige studier graanede haar, flagred ligeglad i vinden. —
Saa var det at bli kvit alle børnene, og det gik glat. De blev sendte
hid og did, gaarden overdraget til andre og det lille hus, hvor han nu
skulde bo ganske alene, blev bygget og indredet efter hans egen smag,
et hus hvor hans pebersvendssjæl skulde faa puste frit ud. Og der
har han nu boet i mange aar, tronet der, som bygdens geni, hvem alle
valfarter til med alle mlilige ting, som er i ustand. Uhre og bryst
naale, som er istykker, ituslaaede giyder, laase som er i vranglaas og
alle slags ting, som skal loddes. Og paa det aandelige gebet er det
tandpine, som skal hekses bort, vred, som skal „gjøres aat“ for, sand
korn i øiet som skal „ses“ væk osv. Og ikke nok med dette: han
bestemmer aarsens gang og vækst, forstaar sig paa „aspekterne“ i
Nylæncle, iste april 1893. 87

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 8 23:57:33 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1893/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free