Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Brev til „Nylænde“ (B. M.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Miinchen ogsaa en dag — altfor kort til at bese Pinakoteket,
Glyptoteket og alle de andre smukke ting. Noget særdeles tiltalende
synes jeg der er over Miinchen, noget behageligt aristokratisk, med
dens enkle og smagfulde arkitektur.
Vor første plan var at tage over Venedig og til Rom; men her i
Miinchen traf vi en ny reisekammerat, som vi havde sat stevne. Hun
kom med en ny reiserute, som først gjorde os lidt fortumlede i hodet,
men som vi saa i én to tre enstemmig antog, og det med almen jubel,
ti aarstiden var kold og passede daarlig for Venedig. Den nye plan
var at tage direkte til Genua og derifrå med dampskib til Sicilien.
Det var en saa bedaarende tanke at komme saa snart til varme og
sommer, at vi syntes vi maatte finde os i nætterne paa sjøen, som
kan være slemme paa denne tid af aaret. Anstrengende vidste vi
ogsaa reisen ned til Genua vilde blive, nætter og dage i et kjør for at
naa dampbaaden.
Med nattoget fra Miinchen var det herligt; de sneklædte Bayerske
alper skinnede i det klare maaneskin udover hele landskabet. Efter
hvert faar naturen mere liv og varme; vi stanser en times tid i
Verona, men — den maa ofres til at stille vor hunger, og vi gjorde
megen ære paa de velsmagende sydländske retter. Saa i hurtig fart
forbi Lago di Gardo til Genua. Jo dette er syden, som jeg har drømt
om, længtet efter og endelig faar se! Alt er liv og farve, tusen nye
ting fængsler sind og sans, menneskene, dragterne, skikkene — livet,
alt er anderledes, alt strømmer ind over en, det suser og bruser for
øine og øren, saa man næsten kan miste besindelsen. Men det maa
man nu allermindst tilläde sig, for kusker og dragere styrter sig over
en og forfølger en, hvor man staar og gaar, slaar med piskene i lut
ten, overbyder hinanden i høie raab, overhøljer en med den vold
somste svada, og skal man beholde sine reiseeffekter, som de alle vil
bemægtige sig, maa man have øinene med sig.
Det var aften, da vi kom frem, og skjønt vi var forfærdelig trætte,
kunde vi ikke lade være strax at gaa ud og bese „LaSuperba“, et navn,
som Genua fuldt ud fortjener, som den ligger der amfiteatralsk opover
og lyser. Vi var lidt forrykte af glæde, ved at komme fra den sidste
gyselige vinter der nord og hid til solens varme, se træerne fuld
besatte med kameliaer, oranger og rosenbuskene i fuldt flor; i den
stemning vi var, syntes vi de fillede sorgløse sydlændinger, var de
lykkeligste og misundelsesværdigste mennesker paa jorden.
Den næste dag besaa vi kirken „Annonziata“, som var overordent
lig pragtfuld. Vakre målerier, rige guld- og sølvprydeiser, søiler af
orientalsk alabaster og florentinsk marmor, for vinduerne var røde silke
gardiner, som dæmpede lyset og bredte et fint skjær udover. Saa tog
vi ud til „Camposanto“ med sine kunstnerisk udførte gravmonumenter,
Nylænde, 15de mai 1893. 135
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
