Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Kvinden i det nye Norge (Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
velsignelse. Den underdanighed, hvori jorden sattes i forhold til men
nesket, forandres nu til en betydelig genstridighed.
146
Der er en omstændighed af første rang ved kvindens skabelse,
som gør det umuligt at der kan være en begivenhed af anden rang.
Denne omstændighed er, at kvinden er skabt i Guds billede; —
ifolge det tre gange gentagne „i Guds billede" hvormed menneskets,
d. e. kvindes og mands, skabelse fortælles i den hellige skrift.
Efteråt ovenstaaende havde været at læse i marsheftet, kom føl
gende tilsyne i aprilheftet:
For at forebygge misforstaaelse maa jeg, ialfald for mit egel vedkommende, ncd
lægge indsigelse mod, at man af dette stykkes optagelse i maanedskriftet slutter til
redaktionens enighed i de deri ndtalle anskuelser. Jeg linder, at alt det anførte, for
saavidt det overhovedet beviser noget, istedetfor at bevise, hvad forfatterinden vil have
det til at bevise, suarere beviser det modsalte. Jeg skulde saaledes navnlig mene, at
hendes hovedgrund (!?), den at kvindens særskilte skabelse omtales i audet kapitel og
ikke i første, i forbindelse med den paapegede forskel i foredraget, snarere taler för eud
imod denne skaberakts underordnede, saa at sige mer private karakter. — Var denne
skabelsesakt ikke underordnet, som den jo viser sig, navnlig ved (!?) at kvinden skabes,
ikke af intet, men af manden, maatte jo efter den maade, hvorpaa skabelsen i det hele
gaar fremad fra det ufuldkomuere til det fuldkomnere, kvinden være bestemt til at herske
over manden, ligesom manden over dyrene (!). At dette skulde være forfatterindens
mening, derfor taler rigtignok hendes anke over en « liden forbedring ved værket», -
thi fra hendes standpunkt maa vel det, hun er misfornøjet med, være, at forbedringen
skulde være liden — (!!!!!) — — Heller ikke det, at mandens herredømme over kvin
den er hendes straf, beviser nogen oprindelig sideordning — og om saa var, tænker da
forfatterinden paa en förnyelse her paa jorden af den paradisiske uskyldighedsstand? (! !!)
•— men som sagt, det beviser det ikke; hvad det beviser, er jo dog blot, overensstem
mende med den sammenligning, forfatterinden seiv anstiller, at kvinden, ligesom jorden,
er bleven «genstridig» (1!!), og at der derfor i det uuderordningsforhold, der skulde
være kærlighedens frie, er indkommet en bestanddel af tvang. — — —
Jeg sad og stirrede paa ovenstaaende med forundring — og med
en hel del andre følelser og sindsbevægelser.
Det var de første linier fra prof. Lyngs haand, jeg her læste. Jeg
kendte saaledes ikke de taagede og fabelagtige forestillinger om kvinder
og kvindelighed, som han havde fremsat i en efterskrift til „Jødedomen".
Jeg stirrede paa dette stykke, der har tonen af et skænderi. Jeg
var forbauset over den fuldstændige overseen af min hovedgrund, som
er støttet til bibelens udsagn. Jeg var forbauset over den fuldstændige
ligegyldighed overfor skaberens eget ord, det tre gange gentagne
„i Guds billede".
I anledning af „Kvindens stilling i verden“.
Nylænde, iste juni 1893.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
