Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Kvinden i det nye Norge (Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
„Regerer over havets fiske og over himmelens fugle og over hvert
dyr, som kryber paa jorden“. Da nu baade mand og kvinde er skabt
af noget, og jorden med dens planter og dyr er skabt af intet, saa
maatte, efter dr. Lyngs forudsætning, jorden med dens planter og dyr
være bestemt til at herske over mand og kvinde; men at dette ikke er
Guds mening har jeg vist af Mose I. 1, 28.
I den dernæst følgende sætning vil dr. L. med en, som det före
kommer mig, paafaldende svaghed i tanke-sammenføj ningen paaduttc
mig, at min anke over Adolphe Monods opfatning af kvindens skabelse
er, at denne betragtes som en liden forbedring ved værket; medens
han derved lader mig forstaa, at fra hans standpunkt, vilde indsigelsen
blive rettet mod at kvindens skabelse skulde anses som en forbedring
ved værket, d. e. menneskets skabelse.
Dog — nu nok af denne slags. Det fører til intet at indlade sig
med det onde lune, hvis man vil opnaa noget mer end en øvelse,
som paa et haar ligner den som rekrutter foretage ved kommando-ordet
„Paa stedet mars!“ — hvilken øvelse vistnok kan være en taalmodig
heds- og styrke-prøve, men hvis betydning er lig nul, naar hensigten
er en bevægelse henimod et maal.
Der er intet spor hos dr. L. af det som Stuart Mill kalder ,.ridder
lighedens og ædelmodighedens moral“. Den er i den grad fraværende,
at man næsten ikke skulde tro at dr. L. var opdraget i Europa; thi
hvor der er faldet blot en draabe af denne fine rosenolie, der forsvin
der duften aldrig ganske.
Nu, vi klage ikke over dette savn; ligesaalidt som mændene kan
fordre, at enhver kvinde skal være smuk, ligesaalidt kan kvinderne
fordre, at enhver mand skal være elskkærdig. Man føler det som en
behagelighed naar det er saa, og er det ikke tilfældet har man intet at
fordre. Derimod kan vi fordre at dr. L. skal staa paa sin tids stand
punkt; og „nu er tiden kommen til retfærdighedens moral“.
Denne bryder dr. L. sig intet om ved denne leilighed; den er efter
hans mening ikke til brug for kvinder. Han byder os ganske ugenert
den tredie slags, som Mill kalder „trældommens moral“.
Det er overraskende og styrker min ovenomtalte formodning om,
at dr. L. ikke hører Europa til.
Det falder mig i dette øjeblik ind, at en af dr. L.s meningsfæller,
nemlig en af ,,emancipationens modstandere“, siste sommer fremkom i
,,Morgenbladet“ med den bemærkning, at han havde følt sig saa tiltalt
ved dr. L.s skildring af kvinderne i det gamle Jødeland.
Det gaar derved et lys op for mig — det er det jødiske stand
punkt hvorpaa dr. L. staar!
Han byder os uden videre at drage os to tusinde aar tilbage i
tiden, og paa Israels døtres vis nedbøje os ydmygeligt til jorden for
Nylænde, iste juni 1893.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
