Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Kvinden i det nye Norge (Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans og de andre „modstanderes“ fødder! — — medens de herrer seiv
naturligvis agte at blive her hvor de er.
„Om nogen vilde give alt sit huses gods for kærlighed, man
skulde dog aldeles foragte ham“. Salomos højsang 8de kap. 7.
Men nu vil dr. Lyng end ikke give et gran af alt sit huses gods,
det vil han beholde altsammen for sig seiv; han fordrer kun, og det
endda med en sur mine, „kærlighedens frie underordnings forhold“.
Vore forhold forøvrigt er ham aldeles ligegyldige; han bekymrer
sig kun om „underordnings-forholdet“; men dette er ham ogsaa, som
det synes, desto vigtigere.
Den kvinde, som kunde forholde sig i ,,kjærlighedens frie under
ordnings-forhold“ under disse betingelser, hun maatte være udklækket
i en filosofs hjerne, thi en slig kvinde har Gud aldrig skabt.
Det er jo ogsaa det aller-bedste, at ..emancipationens modstandere44
seiv male sig sine kvinder, saa faar de dem saaledes, som de vil have
dem; og de kan tillige være saa deiligt trygge for at disse kvinder
ikke blive „genstridige“.
Jeg føler mig aldeles overvældet ved den grændseløse tillid til mine
evner og kræfter som dr. L. viser, naar han spørger om jeg tænker
„paa en förnyelse her paa jorden af den paridisiske uskyldighedsstand44 .
Jeg kan desværre ikke gengælde denne tillid, med hensyn til för
nyelsen af et andet paradis, som øjensynligt foresvæver „emancipationens
modstandere 44 . Dette bestaar i, at manden hidtil her paa jorden har
„besørget baade dansen og musiken-, medens kvinden sad pent stille
som et malet skilderi i sin ramme; og manden blandt andet ogsaa be
sørgede opskriften paa de følelser af „fri“ kærlighed, hvormed hun
skulde underordne sig ham.
Nu er kvinden derimod bleven saa .,genstridig“, at hun begynder
at røre paa sig og træde ud af sin ramme; hvilket hun, som skilderi
betragtet, naturligvis slet ikke har lov til. Man kan ikke længer sige
om hende det samme, som Nille i „Erasmus Montanus44 siger om
stenen; „Jeg ved ikke, om hun kan tænke, men tale kan hun ikke".
Dette andet paradis, der i tiden ligger os saa ganske nær, er
ogsaa uigenkaldeligt tabt. Jeg har ingen trøst at byde i denne hen
seende, men er overbevist om, at ingen bestræbelse fra »emancipationens
modstandere44 formaar at tilbageføre denne skønne tingenes tilstand.
Jeg vilde gerne være saa høflig mod dr. L., som det under de
forhaandenværende omstændigheder er muligt, men skulde han synes,
at der er noget tilbage at ønske i saa henseende, da maa han søge
aarsagen hos sig seiv; thi han maa betænke, at naar man er døbt, og
tillige vil optræde som Israelit, da kan man ikke vente sig stor1
Nei, hr. professor! — — Vi vil ogsaa blive her hvor vi er.
Men jeg vil hidsætte et sted af det Gamle Testamente:
Nylænde, iste juni 1893. 149
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
