Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - Margaret Fuller (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kritik: Gid mine venner vilde lære mig den simple kunst ikke at
fördre alt for meget! . . . Den følelsens fyrighed og intensitet, som saa
ofte gjør mig uskikket for livet, eller heller for livet heniedé skulde
forvandle sig ikke i sløvhed og melankoli, men i en mildere og fastere
energi . . . Intelligefisens fordringer kan jeg nok stille; men dermed er
ikke halvdelen af arbeidet gjort. Livet, livet, aa min Gud, skal det
aldrig blive sødt at leve . . . Jeg har den dybeste hjemve, men hvor
er mit hjem? . . . Jeg ønsker at drage bort, men hvor hen?
172
Saaledes vedblir den indre strid, de rastløse spørgsmaal, og hun ser
at omigjen og omigjen maa forsagelsens lære læres. Intetsteds træffer
vi paa nogen bestemt og central kjendsgjerning, nogen afgjørende idé
eller følelse, som kan regjere hendes liv og give det blivende tilfreds
stillelse og hvile. De dages religiøsitet kunde ikke tiltale hende. „Kir
kerne syntes tomme og døde, prædikanterne var ikke ildnet af ordet,
som er Gud". Heller ikke var hendes egen tro brændende og kunde
forvandle offere til glæde. Hun var trofast mod sit ideal, af hvad der
var sandt og godt, fulgte hvor det ledede, fyldte den plads og gjorde
den gjerning, hun fandt bestemt for hende, men der var altid en aande
lig trang, som ingen tilfredsstillelse fandt og en higen ud til endnu
ikke opdagede regioner.
Efter to aars skoleliv fandt Margaret en for hende mere passende
beskjæftigelse som leder i en klub eller et kursus for diskussion og
konversation, grundlagt af Bostons mest dannede og fremragende kvin
der. Margarets egentlige opgave var aldrig at undervise, men at sti
mulere, vække tanker og give impulser til et høiere aandsliv. De
emner hun indledede, var særdeles omfattende: som Mytologi, Poesi,
Geni, de skjønne Kunster, Kvinden, Opdragelsen, Troen, Livet osv.
Efter de beretninger, som kommer til os, lyder det hele taaget og
rapsodisk, og elt maatte afhænge af, at der blev rapport mellem taleren
og hendes tilhørere. Men vist er det, at hun gjorde lykke, og disse
samtalelag blev holdt igang hele seks vintre i Boston. Mange af de
tilstedeværende damer var Margarets gode venner. I disse aar udgav
hun ogsaa flere literære arbeider. En oversættelse af Eckermanns
»Samtaler med Goethe“, en reisebeskrivelse fifa Øvresøen og Michigan;
„En sømmer paa indsøerne1- . Men hendes betydeligsfé arbeide var i
forbindelse med „rI’he DiaL et lidet tidsskrift af lokal berømmelse,
organ for transcendentalisterne og menigheden i Brook Farm. I fire
aar viede Margaret dette et alvorligt og uegennyttigt arbeide og her
offentliggjordes først: ..Den store retssag“, et arbeide, som hun senere
udvidede til sin bog; ..Kvinden i det 19de aarhundrede“, et nobelt og
aandfuldt indlæg, langt fortid for tidens ideer. Hun begyndte nu at
føle nødvendigheden af et større felt for tanke og virksomhed. Hendes
hjem begyndte at opløse sig, hendes brødre havde forladt colleget og
Nylæncle, iste juli 189J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
