Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Margaret Fuller (slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19(3
december, da hun fandt ham frisk og trivelig. Huset var skrækkelig
koldt, vinden trængte ind fra alle kanter, men den stakkars moder
haabede, han vilde blive desto stærkere, fordi han blev hserdet som
liden. Anden gang hun saa ham var i marts. „Hvilke grusomme
ofre jeg gjør, skrev hun, for at bevare min hemmelighed. Det vil
sandelig være ligt alt det øvrige, hvis disse ofre gjøres forgjæves“.
Imidlertid var hele Italien i uro, og Rom scenen for de mest skjæbne
svangre begivenheder. Ministeren Rossi blev rammet af et dolkestik,
da han steg ud af vognen for at ind i deputeretkammeret. Trop
perne og folket drog gjennem gaderne syngende ~l ykkelig den haand,
som befrier verden fra tyrannen". Fra sit vindu saa Margaret stor
men paa qvirinalet. „Hyem skulde have troet siger hun, at folket
vilde angribe den godmodige Pio Nono’s palads? Jeg var paa Monte
Cavalla igaar og saa de ituslaaede vinduer, de brændte døre, murene
mærket af kuglerne lige nedenfor loggiaen, hvor vi har seet ham give
velsignelsen41 .
Mazzini ankom, kaldt .tilbage med entusiasme efter 17 aars lands
förvisning. Han søgte strax Margaret, og de aftalte hvad der skulde
gjøres. Sit hele hjerte gav hun til sagen. „Med giæde skulde jeg give
mit liv for at hjælpe ham“, udraaber hun. Republiken blev proklameret,
men hvor kort en drøm! Krigslykken vendte sig; de østerrigske vaa
b.en var heldige overalt, og fra alle de italienske byer, fra nord til syd,
kom flygtninger og fordrevne strømmende ind til Rom som var deres
sidste tiltlugtssted. I april, 1849, viste den franske hær sig foran
Roms porte og beleirede byen.
Og nu var det Margarets liv blev helt sammenknyttet med en
nations skjæbne. Bundet saavel ved offentlig’e som private baand til
denne sag blev hendes eget personlige drama en liden del af det ver
densdrama, som spilledes rundt omkring hende. Hun tilbød strax sin
tjeneste som sygepleierske og fik bestyrelsen af et hospital, som hun
med raskhed og dygtighed fik ordnet. Hendes mand var med sine
soldater stationeret paa muren af vatikanets haver. Angrebet begyndte
og fra sin loggia var Margaret vidne til „et skrækkeligt og virkeligt
slag-, som varede fra kl. 4 morgen tit nattens frembrud. Tabet paa
Italiens side var omkring tre hundrede dræbte og saarede, paa den
franske meget større. Margaret tilbragte nu al sin tid paa hospitalet —
syv, otte timer af dagen og ofte hele natten midt i de frygteligste
dødens og lidelsens scener. Her var hun paa sin høide: hendes
heroiske aand, hendes ømme kvindehjerte straalede frem, oplyste den
mørke skyggernes dal for nogle og bragte livgivende trøst og hjælp
til andre. Hvor rørende de er de smaatræk hun fortæller:
„En vakker ung mand, som er blevet krøbling for livstid, tryk
kede min haand, da han saa mig græde over de kvaler, jeg ikke kunde
Nylænde, 15de juli 1893.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
