Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Margaret Fuller (slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
lo hundrede dollars. Jeg er meget syg paa søen ; jeg antager det
vilde blive værre med disse skibe end det var med dampskibet, og
Ossoli er uprovet. Vi har ikke raad til at tage med en pige, og hvad
vilde der blive af barnet, hvis vi begge blir syge? Jeg tænker aldrig
paa reisen uden at frygte for, at barnet vil dø. Disse ting ser slemme
ud paa aistand, men kanske vil de blive bedre, naar de kommer
nærmere“.
Det blev bestemt de skulde reise over paa et koffardiskib, »Eli
sabeth", der skulde seile fra Leghorn 17de mai 1850. Fra bestem
melsen var taget, var Margaret plaget af mørke anelser og frygt. Hun
havde længe havt en forudfølelse af, at aar 1850 vilde bringe en krise
i hendes skjæbne, og Ossoli var i sin ungdom af en spaamand blevet
advaret mod søen. Underlige og patetiske er de sidste ord til hen
des venner:
Dagen kom og »Elisabeth11 laa færdig, et stærkt og godt nyt
skib, men ogsaa i de sidsle øieblikke grebes Margaret af en for
færdelig angst, og kunde ikke selv tage beslutningen at gaa ombord.
Det blev ogsaa en reise saa fatal, at man næsten kan grue for at
skildre den; Først kapteinens sygdom —af børnekopper hans død,
da de var kommet udenfor Gibraltar, hvor hans lig blev lagt i et flag
og sænket i dybet, mens Margaret troster og pleier hans enke. Saa
lille Angelino grebet af den frygtelige sygdom, lige ind i doden i flere
dage og kun reddet ved den største omhu. Modvind forlænger reisen
til to maaneder, men torsdag den 18de juli er „Elisabeth“ lige udenfor
Jerseykysten. Passagererne faar ordre til at pakke sine kufferter og
have dem i beredskab til landingen næste morgen. Kl. 9 om aftenen
reiser der sig storm, og ved midnatstid er det orkan. Skibet jagende.
ingen ved med hvor stos fart med vinden og floden lige mod ode
læggelsen. Kl. 4 næste morgen stoder det paa ved Fire Islands kyst.
Først en rysten, saa et brag og saa tordnende bølger, som bryder over
dem, Passagererne modes i det graa lys, vexler nogle ord rolige, men
græsk tragedie, og jeg kan blot betragte bladene, som de vender
sig . . . Men jeg faar vel ro til at gaa ombord, naar jeg opsendcr
en inderlig bøn om, at hverken sygdom eller havet vil bringe
mit barn døden, eller hvis saa maa være, at Ossoli, Angelo og
jeg seiv maa gaa bort sammen, og at dødsangsten maa blive kort11 .
mig som paa en, der idetmindste altid ønskede at gjøre sin pligt,
og som følte stærkere og stærkere for dig, eftersom hendes sind
udviklede sig til at forstaa, hvad der havde værd.“
»Det synes mig at min fremtid her paa jorden nu lukker sig
Men mit liv gaar frem regelmæssig som skjæbnerne i en
Hendes afskedsord til moderen lød saa:
~S kulde noget hindre vort møde paa jorden, saa tænk paa
Nylænde, 15de juli 1593-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
