Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Et ord mod forsvarssagen (en mor)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
vil blive til, de vilde skarer, som larmer der, som fra 3—4-aars alderen
er med at huje og tortrædige efter bedste evne! Ja, der har vi flokke
af fiender af farligste sort. Dem skulde vi angribe med kjærlighedens
vaaben og tvinge dem ind i de gode og nyttige menneskers hær.
Der gives mange hæderlige forældre, der inderlig ønsker at ind
give sine børn en virkelig almenaand i god forstand, der kunde lære
dem at ofre for fædrelandet, der gives høisindede forældre, som er vil
lige til at give det barn, der var deres øines lyst og deres alders haab,
til det store arbeide i det godes tjeneste, seiv paa arbeidsfelter, hvor
forsagelse er dagligt brød og lidelser af alle slags kan ventes. Ære
være saadanne! Men det er os umuligt at være med paa at prise
dem, der villig giver sine børn til kanonføde. Kaptein Angell fortæller
om en saadan fransk moder. Man kan føle inderlig deltagelse, ja ær
bødighed for hende; men det er den samme deltagelse og ærbødighed,
som man føler tor hinduen, der kaster sig ned for at knuses under
hjulene paa sin afguds vogn. Og ak, hvor ofte ligner ikke det ene at
disse offere det andet i deres fuldstændige frugtesløshed!
Der kan være megen sund fornuft i at ønske sine sønner til
„lensmandskarl“ istedetfor til soldat, der kan være megen sund moder
kjærlighed i heller at se dem ,,luske unda til Amerika11 og seiv leve i
savn alle sine dage, end se dem deltage i militærtjenesten og hvad
dermed i tidens løb kan følge. Saa „umaadelig“ tror vi ikke, hr. An
gell havde behøvet at skamme sig over saadanne forældre, der gyser
ved at se gjenstanden for tre—fem og tyve aars aandelig og legemlig
omsorg prisgivet den slags dødsfare. Og til den mor, der nu saa
ivrig arbeider for ,.forsvarssagen“ vil vi sige; „Times dig end den
fryd at faa din søn levende tilbage fra krigen, saa vær derfor ingen
lunde vis paa, at han sidder „uskadt11 ved din arne igjen. Krigen er
intet uden rædsler, umenneskelighed, ødelæggelse fra først til sidst.
Den herjer dit barns hjerte, som den herjer din mark. Er der begeist
ring i skarerne, da er den falsk, en levning fra mørke tider; er der
liv og lystighed, da er det bedøvelsens og haardhedens. „De skal
verge hjem og arne11 . Men hvorlænge tror du, de vil gaa taalmodig
med og lade sig slagte, de som intet hjem har uden elendighedens
huler, som det maatte være bedre, om de blev jevnede med jorden?
Og tæl deres tal, om du kan ! Sandelig, intet under, om de er blod
tørstige og plyndresyge.
Kvinderne kan være ganske vis paa, at enhver berørelse med
militærvæsenet, som deres sønner kommer i, indeholder en paavirkning
til raahed. til at nedbryde det arbeide mod det bedste, som kjærlige hæn
der har villet bygge op i de unges hjerter. Eller spørg dig lidt for
hos den tænkende ungdom, som har været med! — — — Ja, hør om
alt dette, som din søn skal indi, og som vil tiltage og forværres, jo
Nyhende, iste aug. 1893.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
