- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
212

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Ullmanns tale for kvindestemmeret i stortinget 28de juni 1893

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

212
betydning, før de seiv bliver med og seiv taler sin sag. Det er en
ganske simpel erfaring, at det-er ikke skomageren, som føler, hvor
skoen trykker, men det er den, som har den paa.; Det er ikke at
vente, at man skal kunne se paa den anden store halve side al livet,
som heder den kvindelige side, og at man skulde kunne forstaa det
saaledes og være villig til at imødekomme det saaledes som tilfældet
vil blive, naar det er kvinderne seiv, som tager fat i det, Hoved
indvendingen mod, at kvinderne skal deltage i det offentlige liv, er jo
den gamle tale om, at de skude miste, hvad der kaldes deres kvinde
lighed. Men begrebet om, hvad kvindelighed er for noget, varierer
ganske betydeligt, og har i de sidste snes aar endog aldeles omformet
sig hos de allerfleste mænd ligesaavel som hos de allerfleste kvinder.
Det var ikke saa særdeles længe siden, at man opfattede det som
ukvindeligt, at en kvinde tjente sit brød ved eget arbeide. Det er ikke
længere end i vore bedstefædres tid, at vi kunde Jræffe paa denne
tankegang; men dette har nu saa aldeles, forandret sig, at seiv de mest
konservative mænd er enige med de mest vidtskredne liberale i dette,
at det gjælder at udruste deres døtre med de nødvendige kundskaber
og færdigheder til seiv at kunne bane sig vei gjennem livet, og man
ser ikke det længere som brud paa kvindeligheden, at der fra kvinders
side tages fat paa alle de mangfoldige gjerninger, hvori de staar. Ja,
konservative mænd har endog ladet sig føre med til at aabne kvinder
adgang til universitetet og lignende; de har kanske fra først af gjort
modstand, men er bleven enige i, at saa bør det være. Jeg er sikker
paa, at de om nogen tid tinder, at embedsstillinger ligesaavel som
embedsexamer bør aabnes for kvinder. Alt dette har i løbet af nogle
faa aar forandret menneskenes opfatning af kvindelighed. Det samme
gjælder den ting, som maaske er mindre fremme end det første, at det
har været og er endnu en meget almindelig opfatning blandt mændene,
at det er ukvindeligt for kvinder at udtale sine egne bestemte meninger,
at have sine egne bestemte meninger, at modsige mændene og være
aldeles uafhængige iog for sig i sine meninger. Mangfoldige mænd
synes, at dette er noget rent splittergalt; intet kan være mere ukvinde
ligt end en kvinde, som paa den raaade sidder og hævder sit eget
aandelige standpunkt. Men jeg maa spørge; gaar ikke ogsaa dette
mere og mere bort? Er ikke opfatningen seiv i de stivestkonservative
kredse nu blevet den. at de vil erklære det for at være gammeldags,
at kvinderne ikke skal have sine meninger ligesaavel som mændene?
Jo vel. Og paa samme maade gjælder det ogsaa om den opfatning,
at det skal være ukvindeligt at deltage i det politiske liv. Den tanke
gang er svunden hos den side af folket, som ønsker, at kvinderne
skal taa stemmeret; de har gjort dette skridt foran de andre. De
liberale er det skridt foran de konservative, at de har tilegnet sig den
Nylænde, 15de aug. I&9J-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:39:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1893/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free