Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Et forsøg paa at anslaa gjennemsnitsindtægterne i de forskjellige livsstillinger, som kvinder indehar i Norge efter A. N. Kjær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
opfatning er rigtig, bestyrkes ved folketællingsopgaverne for 1876, idet
der blandt skibsrederne er opført forholdsvis mange kvinder (194 af
693). Vi regner saaledes — efter skjøn — skibsrederskers indtægt til
i gjennemsnit 5000 kr. i byerne og 3000 kr. i landdistrikterne.
232
Selvstændig arbeidende sypiger, væversker, spindersker, strik
kersker, samt kvinder, sysselsatte ved vask, strygniiég, bagning og
anden smaaindustri. Sypiger og vaskekoner er mig opgivet at fortjene
i Kristiania kr. 1.20 for dagen 4~ kost, delvis mere. Regner man inkl.
kosten kr. 1.80 pr. dag i 300 arbeidsdage, udkommer som aarlig arbeids
fortjeneste kr. 540. Heri maa dog gjøres fradrag, dels fordi mange af
de herunder opførte kvinder ikke har stadigt arbeide hele aaret rundt,
dels fordi betalingen antagelig er høiere i Kristiania end andensteds her
i landet. Blandt væversker, spindersker og sttikkersker er der i land
distrikterne mange ældre kvinder med liden arbeidsfortjeneste og tildels
med fattigunderstøttelse*). Maaske kan man for den hele, meget tal
rige gruppe under et regne en gjennemsnitsindtægt af 250 kr. i land
distrikterne og 360 kr. i byerne.
Kvindelige betjente ved privat næringsdrift. Angaaende den i
denne gruppe stærkest repræsenterede klasse, nemlig butikjomfruer og
kasserersker har jeg faaet den oplysning, at disses løn i Kristiania i
regelen er fra 20 til 50 kr. og undtagelsesvis op til 80 kr. pr. maaned.
For kvindelige kontorister angives lønnen til 40 a 120 kr. pr. maaned,
Sættes gjennemsnitslønnen for den hele klasse tii 30 a 35 kr. pr. maa
ned, skulde aarsindtægten dreie sig om kr. 400**).
Fabrikarbeidersker. Angaaende disses lønsforhold föreligger for
tiden alene opgaver for dem, der arbeider i spinderier og væverier, og
som ifølge de statistiske tabeller over arbeidslønninger i 1885**) havde
en daglig fortjeneste af 1 kr. Da denne klasse af fabrikarbeidersker
er den talrigste, kan man maaske antage, at den anførte fortjeneste
svarer noget nær til det gjennemsnitlige forhold, og aarsfortjenesten
skulde saaledes blive omtrent 300 kr. (regnet efter 300 arbeidsdage).
PAr landdistrikterne regner vi dog kun 250 kr.
Dagarbeidersker havde ifølge samme kilde en dagløn, paa egen
kost, af ikke fuldt 1 kr. i landdistrikterne og op imod kr. 1.20 i byerne.
Da fortjenesten for denne klasse af arbeidersker falder uregelmæssigere,
navnlig i landdistrikterne, kan man maaske ansætte deres aarsindtægt
til kr. 280 i byerne og kr. 220 i landdistrikterne.
Tjenestepigers aarsløn anføres i samme statistik, suppleret med
opgaver for 1890, saaledes:
*) Folketællingstabellerne for 1876 s. 304 og 299.
*) Jfr. hermed de al H. E. Berner i «Nyt Tidsskrift» 1886, s. 24, meddelte opgaver.
Nylænde, iste septbr. 1893.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
