Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktober - En framstilling af den kvindelige undervisning i sin historiske udvikling i vort land. (Meddelt fra Kirkedepartementets skolekontor)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
arbeides udførelse kontrolleres af sognepræst og provst, der ogsaa skulde
have opsyn med skolesøgningen.
Man søgte ogsaa at vække folkets interesse for skolen ved at give
almuen seiv del i skolens styrelse. Saaledes oprettedes der ved reskr.
af 13de august 1790 C § 2 for Trondhjems stifts landdistrikter bøigde
kommissioner, bestaaende af sognepræsten med den resid. kapellan,
hvor saadan fandtes, 1 eller 2, handlende borgere eller proprietærer be
skikkede af amtmanden, medhjælperne og lensmanden, der skulde antage
skolevæsenet og føre regnskab over skolekassens indtægt og udgift.
Oprettelsen af disse bøigdekommissioner synes ifølge reskr. af 4de juli
1794, ved hvilket de ogsaa paabødes indførte i Romsdal og Nordland,
at have vist sig meget gavnlig, idet det i rescriptet anføres, „at almuens
tænkemaade bliver opvakt og veiledet til omsorg for den almindelige
velfærds sag, ungdommens undervisning og de fattiges forsørgelse, og
at vitterligheden om skole- og fattigvæsenets bestyrelse kun formodes
at virke hos bøigdefolket samt især hos de formuende iblandt dem
velgjørenhed mod disse indretninger. 11 Ogsaa ved direkte pengebidrag
søgte det offentlige at støtte kommunerne i deres bestræbelser for at
oprette skoler, idet der ved kaneellipromotion af 19de marts 1791 til
stiftsbefalingsmændene og biskoperne i Norge stilledes i udsigt et aar
ligt tilskud til det danske skolevæsens forbedring i kjøbstæderne og
paa landet for Akershus stift af 600 rdlr., for Kristianssands stift 400
rdlr., for Bergens stift 500 rdlr. og for Trondhjems stift 1000 rdlr.
Kancelliet udbad sig samtidig detailleret plan til den mest hensigts
mæssige anvendelse af disse beløb. Efter derom afgivne forslag be
stemtes det derefter (se kane. prom. af 15de november 1794), at be
løbene aarlig skulde udredes af renterne af seminarii lapponici*) fond
og af det norske kirke- og skolefond forsøgsvis i 3 aar og væsentlig
anvendes til faste skolers anlæg paa landet. Samtidig opfordredes
biskoperne til at opmuntre de geistlige til at undervise skoleholderne i
deres sogne i den „kateketiské læremaade11 , idet det lovedes dem, at
der ved ledighed i geistlige embeder skulde blive taget hensyn til de
mænd, der saaledes i særlig grad havde udmærket sig fremfor andre
ved at uddanne skoleholdere paa landet i Norge. — Ogsaa ved privat
offervillighed blev der her og der paa landet oprettet nye eller skjænket
bidrag til tidligere bestaaende skoler, men da den enkelte landsskoles
plan sjelden erholdt kongelig konfirmation, er de oplysninger herom,
c) I 1752 blev der oprettet et seminarium lapponicum i Trondhjem, og professor
Knud Leem blev ansat som docent i lappisk. Da erfaring viste, at seminariet
ikke gjorde nytte i forhold til de forventninger, man havde gjort sig derom, blev
seminariet ved professor Leems død i 1774 besluttet nedlagt og dets kapitaler an
vendte væsentlig til den nordlandske missions fremme, men delvis ogsaa til a‘t
lønne skolemestere paa steder, hvor saadanne tiltrængtes.
Rylænde, 15de oktbr. 1893. 269
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
