- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 7. aarg. 1893 /
306

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - Til en mor (af X.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

306
Vil nogen vove at kalde den mand „en morder“, der til nødværge,
af al magt og med ærlige vaaben, forsvarer sit hus og sit hjem mod
røveriske overfald, seiv om menneskeliv gaar tabt? Vil en mor kræve,
at han uden modstand skal lade børn og hustru myrde ? Neppe! —
Grusomt er det og utaknemmeligt, at ville sætte mordernavn paa sol
daten, naar han som fædrelandets forsvarer giver sit liv for at værge
om dets „tusen hjem“. Han dør heller ikke som „et stakkars dyr“,
han dør som en helt og hans troskab bærer frugt for hans folk.
Den enige, stilfærdige kamp, der i Finland nu kæmpes for at be
vare tilsvorne rettigheder, viser ikke den os, at „dess spilda blod och
allt dess tålamod“ dog ikke har været spildt, idet det har givet den
enighed og kraft, der nu samlcr folket og spænder dets nerver til mod
stand? Tror man denne kamp havde været mulig, om det for Fin
nerne kun havde gældt at „opgive og afstaa“, istedetfor at værge sig
mod overmagten? Netop derved har de undgaaet ,,fortvilelsen“, thi
den er selvopgivelsens følgesvend, ikke den kraftigste modstands!
„En krigs rædsler er i aandelig som timelig forstand saa „store“,
skriver „en mor“, „at mange kristne mænd og kvinder mener, at der
er intet, som ikke maa opgives for at undgaa dem, uden det ene:
samvittighedsfrihed, religionsfrihed". Ja, hvad sikkerhed har man for
at beholde dem, naar man først har opgivet, hvad der betinger dem,
„En mor“ ærer de svundne tiders idealer, men mener, at vor tid
skaber nye, saa det for fedrelandsvennen ikke mere heder „at dø for
sit land som et stakkars dyr, der kun kan gjøre nytte som slagtekvæg,
men at leve for fedrelandet med alle sine evner, med dets hæder og
lykke for øie ial sin færd“. Skal imidlertid fædrelandskjærligheden, i
form af selvforsvar, som gammeldags udgaa af idealernes række, da
kan det vistnok befrygtes, at mere end ét af de gamle, men dog altid
unge idealer, vil gøre den følgeskab! For eksempel troskaben! Den
betingelsesvise fædrelandskærlighed er ingen kærlighed. Den har intet
at værge, udenfor sit eget, og eier ingen spore til arbeide for det fæl
les — det almene; den har ingen fremtid, kan aldrig skabe et folk,
tordi „afstaaelsens og opgivelsens“ mulighed altid er dens baggrund.
Den kan intet udrette til fædrelandets lykke; thi den er betinget af
dets frihed og selvstændighed, og endnu mindre for dets hæder, thi
den er uadskillelig fra dets sønners troskab og offervillighed, og ken
der ikke det ord selvopgivelse!
Hvis „en mor“ mindes Ibsens gribende skildring af manden med
de fire fingre i Peer Gynt — maa hun vel ræddes for at ønske vort
land mange slige borgere. „For stat som kirke et gagnløst træ“!
Det er saa langt fra, at den krigens gjerning, som „forsvarssagen“
sigter paa, „hærjer de unges hjerter", at den meget mere bidrager til
sin uafhængighed?
Nylænde, 15de novbr. 1893.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 8 23:57:33 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1893/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free