Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 1ste februar - Träumerei (Helene Lassen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
nok, at rokken var af guld; men — ensomhedens drømme indfandt
sig snart.
Og naar saa troldet kom til kvælden, saa var det jo først og
fremst at „lugte efter kristenmandsblod“, d. v. s. undersøge, om der
var noget andet, som havde optaget prinsessens tanker, end længslen
efter dets deilige ni troldhoder.
Og saa — ligge doven med disse hoder i hendes fang og la sig
lyske! Maaske havde det dyrket en eller anden videnskab borte i
berghammeren og trængte nu til at hvile alle disse trætte hoder og til
at lyskes af fine hænder. Et trold nøies aldrig med mindre end
prinsessehænder — — —“
„Nei, stop lidt, jeg er ikke rigtig færdig endnu. Undertiden hændte
det ogsaa, at prinsessen blev bortført af en hvidbjørn — bjørn eller
trold gjør ikke saa stor forskjel — til et vidunderligt slot. Der gik
hun ogsaa den hele dag alene med alle sine længsler. Først naar det blev
mørkt, kom et væsen og blev natten over hos hende — i et dyrs
skikkelse14 .
„Omforladelse, du tar feil, det var om dagen, han var dyr, om
natten var han netop menneske44 .
„Ja, jeg ved det; men det er noget meningsløst sludder — det
var naturligvis omvendt. 44
Hun drev bortover gulvet og begyndte at klunke lidt paa
violinen igjen.
Saa fortsatte hun: „Og naar saa den stakkaren, syg af længsel
efter at skue dette hemmelighedsfulde væsen, en nat lyser paa ham
med sit lille talglys, saa er hun saa uheldig at dryppe talg paa
skjorten hans!
Saa kommer straffen: Forvisning fra slottet, mens hvidbjørnen
forsvinder — lykke paa reisen, vilde jeg sagt — og hun seiv blir
liggende paa en liden grøn flek i skogen44 .
Hun havde talt alvorligt en stund, nu slog hun om igjen og fort
satte med lune:
„Og saa alt dette braaket bare for en talgflek paa skjorten hansi
Ja, er det ikke det, jeg siger, herrernes skjorter hører med til de høi
kirkelige ting! Jeg har flere gange set herrer hvide af raseri, og be
standig har grunden været noget med en skjorte, enten denne fatale
knappen bag i nakken, som bestandig mangler, fordi de seiv river den
ud i sinne, eller ogsaa en flek paa det høihellige skjortebryst! 44
„Da saa det arme pigebarn, ved hjælp af alle verdens fire vinde,
har naaet slottet østenfor sol og vestenfor maane, er vi endda ikke
„Saa hold da op med disse eventyrene engang! 44
Han maatte le.
Men hun drev ivrig paa:
Nylænde, iste februar 1894.
U
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
