- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 8. aarg. 1894 /
100

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Det indre arbeide (Brudstykke af et foredrag af Grina Krog)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100
hele vil uvilkaarlig faa et mere lyrisk præg. Det er linierne vi nogen
lunde kan følge, vi kan gaa tilbage og se, i hvad aand arbeidet har
været begyndt og fortsat. Spørsmaalet blir ligesaameget hvorledes
som kvad.
Det som da interesserer mest, fordi det her aabenbarer mest, er
hvorledes kvinder seiv har ført sin sag. Og gaar vi tilbage her,
saa blir der et navn vi alle kjender, som vi standser ved: Camilla
Collett. Og da hun løftede fanen, da stod der paa den hverken borger
rettigheder eller erhverv eller undervisning — alt det har hun senere
givet hjælp og tilslutning — men det hun begyndte med var den
kvindelige følelses ret; det var hjertets sag hun talte. Det var det
sjælfulde, fine, inderlige, dette helt selvstændig kvindelige i vor natur
hun krævede ret for — retten til at leve sit eget liv. Jeg maa gjen
tage her, hvad jeg tidligere har udtalt, at det er en lykke for os i vor
kamp for retten, at dette blev udgangspunktet. At den kvindelige
følelses umyndighed var den umyndighed, der først blev protesteret mod.
Vort arbeide har herved faaet et præg, som jeg haaber aldrig skal for
lade det, og som redder det fra at fortørkes og stagnere eller ødelæg
ges af indtrængende retninger.
Da bohémebevægelsen f. ex. var paa sit sterkeste, en bevægelse,
som ingenlunde var bare brutal, som havde sine idealister, men som
var udelukkende mandlig, hvor let kunde den da ikke saa stærkt paa
gaaende den var mod kvindebevægelsen — hvor let kunde den ikke,
da den kom med sit: vær fri og elsk — elsk paa frie mænds vis —
have revet ned det opbyggede, hvis den blot havde mødt konven
tionelle skranker, istedetfor en samtidig umiddelbar og bevidst og myn
dig kvindelig følelse — — den kvindelige genius vi ser brede sine
vinger i Camilla Colletts digtning.
Imidlertid var kvindesagsbevægelsen reist i hele sin bredde, udad
og indad, det samfundslige, retslige, økonomiske, moralske, — og i
dette arbeide har kvinderne faaet støtte af vort lands ypperste mænd,
det er en lys forjættelse for sagen herhjemme — og i dette arbeide
staar vi endnu. Og som vi har seet er der mange gode resultater at
opvise i enkelte retninger, i andre mindre.
Paa et vist punkt af udviklingen, naar arbeidet forgrener sig mere
og mere i faginteresser, kan der være fare for, at den mere ideelle side
og enheden tabes af sigte. Jeg tror en saadan krise i vor sag nu er
paa vei til lykkelig at overstaaes. Jeg har anledning til at gjøre
erfaring. Og spør man hvorledes kvinderne for tiden forholder sig til
sin egen sag, vil jeg svare, at netop i den senere tid er der mange
tegn paa liv. Stilfærdig, men sikkert, gaar tankerne udover landet,
hvor flere og flere kvinder vaagner til følelse af sit menneskeværd.
Nylænde, 15de april 1894.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 14:14:50 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1894/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free