Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Fra Tunis (B. M.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
de bli aldeles vilde og komme i slagsmaal. Der kommer flere og flere
beslorede kvinder og byder en ind i boderne — bare for at se; man
behøver slet ikke kjøbe, og det er en stor fornøielse at gaa ind i deres
Souks. De opbyder hele sin elskværdighed for at behage, breder ud
tepper, sender bud efter kaffe, og undertiden tar en fire—fem af dem
ned hele beholdningen og udbreder for en for rigtig at friste en.
De forlanger fire, femdobbelt pris, og vil man kjøbe, hvilket man
ikke kan lade være, saa skal man ikke gjøre det første dag, men gaa
der et par dage senere og byde fjerdedelen af den forlangte pris. Og
sikkert er, at man faar det. De siger, at for den pris kan de ikke
sælge det, men de kan jo give os det som gave — for den pris. Vi
var hver eftermiddag i Souks og indtog vor kaffe der.
1 jødekvarteret er det forfærdelig skiddent. Vi gik gade op og
gade ned og fik se nok af baade silke og filler. Mændene er klædt i
blaa dragter, rigtig en deilig blaa farve, kvinderne i hvide svære silke
draperier, barn og unge piger i hvide benklær og bluser. Morsomt er
det at se dem om lørdagen, da de for at feire helligdagen er i de pragt
fuldeste dragter. Man blændes formelig af alle de lyse silkebluser?
kulørte stumper i de grelleste farver, de rige i guldbenklær og i smyk
ker og baand saa broget som muligt. Malet og sminket er de, og al
denne overlæsselse af brogede farver og pragt virker brutalt og usym
patisk, men det værste er, at de er saa tykke. For at ansees for
skjønheder maa de være fede, jo mere des bedre. og derfor gjødes de
helt fra de er smaa barn og under hele opvæxten; nogle kan knap
gaa og er forfærdelige at se. Jødekvinderne er ikke beslorede som
araberkvinderne. Man faar ogsaa gjerne se deres hjem, og vi besøgte
flere. Deres hus bestaar ligesom alle araberhus af en firkantet gaard}
med smaa rum rundt omkring. De opholder sig mest her i gaards
rummet, sidder der med sine arbeider og har den til församlings- og
konversationssalon. Naar de ser en gaa forbi, nikker de til en og er
meget venlige og synes det er en stor fornøielse at betragte vore klær
som vi deres. Speciel opmærksomhed vakte overalt nogle dunkraver
som vi havde; de lagde hodet hen til dem; paa gaden kunde det hænde
at bedst som vi gik havde vi et araberhode paa vor skulder eller en
haand, som strøg bortefter kraven.
Vi overvar et jødisk bryllup, og det var særdeles mærkeligt. Brud
gommen var fra eftermiddagen af alene i kirken, og efterat have læst
en masse bønner begav han sig til brudens hjem, fulgt af en masse
skrigende gadegutter, samt hvem som ellers havde lyst at slaa folge.
Da hele skaren var ankommet til gaarden, førtes bruden frem og sattes
paa en stol, som stod paa en forhøining. Hun var klædt i guldben
klær, silkestrømper og guldbroderede silkesko, hvid silkebluse, slør, tyll
og baand og en utrolig masse ringer, armbaand og smykker, halve
Nylænde, 15de mai 1894.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
