Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de juni - Ansvaret? (B. S.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
Jeg sad en aften og talte med en yngre mand, han er til og med
læge, samtalen faldt, som saa ofte, paa temaet; venskab og kjærlighed.
Efter at have talt frem og tilbage en stund, siger jeg: „Tror Du det
muligt for to unge mennesker, mand og kvinde, der gjensidigt føler sig
tiltrukket af hinanden, at holde den skarpe grændse, der skiller mellem
venskab og kjærlighed; tror Du ikke, at det ene let vil glide over i det
andet, og at man først vil opdage overgangen, naar förändringen alle
rede er skeet?“ „Som regel tror jeg nok, det vil gaa, som Du siger,“
svarede han, „men hvad jeg tror er værre naar først kjær
lighed er kommet ind i et tidligere venskabsforhold, det er at bevare
forholdet saaledes, at kjærligheden kun knytter hjerterne tættere sam
man, forædler venskabet og for tilfælde at begges eller den enes forhold
forøvrigt umuliggjør en ægteskabelig forbindelse, at den da holdes
indenfor, hvad vi hos os anser for ærbarhedens grændser. Jeg skal
anføre et eksempel: En af mine venner kom meget i et hus, hvor der
var en ung, elskværdig frue; de blev først venner, men — inden de
vidste ordet af det, var de midt oppe i en kjærlighedshistorie. Den
unge frues mand var fraværende, disse to var daglig sammen, jeg saa
i en 14 dage intet til min ven; men pludselig kommer han til mig en
dag og siger, da jeg spør efter hans flamme; „Aa, det er gaaet den
forkjærte vei, idag har jeg endelig løsrevet mig, de sidste 8 dage har
været væmmelige.“ Efter en stunds samtale.fik jeg ud af ham, at de
i den korte tid havde løbet linen helt ud, efter et par dage følte han,
at ikke blot kjærligheden, men ogsaa venskabet var gaat istykker for
ham, og han kom der aldrig mere. Jeg mener nu, at hvis de, dengang
det gik op for dem, at de holdt af hinanden, havde sat en grændse —
saalangt og ikke længer — og de havde holdt den, havde kjærligheden
for dem begge kunnet blive et lykkeligt moment i deres liv, for hende,
da hun ikke elskede sin mand, og for han, fordi han i en brav kvindes
haand kunde blive til noget; istedet er det, ialfald for ham, kun blevet
et — lad mig sige ækkelt, ubehageligt minde; men jeg mener ogsaa,
at i slige tilfælde er det hende og kun hende, af hvem det afhænger,
hvorledes det skal blive, han kan ikke være anderledes, og hun taber
mest.“
„Men du alverden!“ udbrød jeg, „det kan da aldrig være Din
mening? hun alene ansvarlig! hun fra naturen udrustet med de samme
følelser, hun elskende som han, han fristende hende ogsaa — ja saa
Nylænde, 15de juni 1894.
Ansvaret?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
