Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de juni - Ansvaret? (B. S.) - Vort hjemmestel (R. B.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vil Du, at hun skal ikke alene beherske sin egen følelse, sin egen
lidenskab. men Du vil ogsaa, at hun skal betvinge hans, han behøver
ingen selvbeherskelse, ingen anstrængelse gjøre, han er uansvarlig,
hun bærer ansvaret for alt, og magter hun det ikke — ja saa er det
værst for hende, mener Du det slig?“ „Ja, jeg gjør, ved det høres
fælt, men tro mig, andre kan sige det modsatte, men alle mener som
jeg, alle mænd, ja alle dydige kvinder med. Kvinden har havt og vil
altid vedblive at have ansvaret for tidens moral; hun maa, som Du
siger, kunne beherske sig seiv først og dernæst den mand, hun elsker;
kan hun det ikke, nu ja, — værst for hende — da mister hun ham
idet samme hun mister sin ære. Jeg ser Du taaler ikke mer nu, bliv
ikke forfærdet, se Dig om i livet og Du vil se, jeg har ret.“ Han gik.
Hvad jeg følte, haaber jeg alle som læser dette af tænkende kvinder
vil forstaa. Sig mig, hvad man skal gjøre med sligt, eller — er der
nogen, som tror, han havde ret?
Ja i grunden heder artikelen vort skolestel, men jeg ber om plads
til den i hjemmets departement, saa jeg kan være sikker paa, den
kommer til sin rette adresse:
Er det ikke en grusom torturlignende opfindelse dette, at man just
henlægger examen til denne hede aarstid? Er det ikke aldeles ufor
svarlig! at plyndre ungdommen for saa meget af solen og som
meren, saa kort som den alligevel er denne herlige tid, hvori de ude
i naturen skulde hente sig al den sundhed og legemsudvikling, de
kunde faa? Ved man hvormange der gaar ud af skoleaaret med en
eller anden kanske uhelbredelig knæk? Man skulde tænke over, hvilken
fare der er for, at de unge legemer maaske under den tilbagestaaende
korte sommertid ikke formaar at gjenvinde helbreden. Dette er en
stor sag for mødre og kvinder! Enhver mor og enhver kvinde, der er
vant til at følge med børnene, maa pines af angst under denne tid-
Det er vor pligt at reise os og fravriste dem bestemmelsesretten, som
viser, at de ikke har øie og forstaaelse for farerne ved den nuværende
ordning. Det gaar ikke an at berolige sig med, at vi ikke har magten.
Vil vi have den, saa faar vi den. Og i dette tilfælde er det den
Uorf hjemmesfel.
Nylænde, 15de juni 1894.
B. S.
162
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
