Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - Jonas Lies Niobe. Foredrag af fru Mathilde Schjøtt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Niohe, er det kun to, som ikke gaar i hundene. Det er et alvorligt
procentantal af fortabte. Imidlertid indrømmes det af doktoren, at hver
tid kræver sine ofre. „I min tid drak de,“ siger han om dem, som
lider af kronisk nervesvækkelse og exalteret funktionering af indbild
ningskraften — og vi kjender dem, de fra hans tid, gjennem Jonas
Lies egen Grip og især Camilla Colletts wdødeWge Lorents Brandt. —
Det vil med andre ord sige: Fantasi-mennesker med svag vilje er til
alle tider de, som er mest udsat for at bukke under, men Lie mener
vel, at paa grund af forholdene og tidens vanskeligheder er der flere
af dem nu.
Der er mange, der siger, at der ikke er saa stor forskjel paa
tiderne. Der har til alle tider været svage forældre og vanartede børn.
Der er blot den forskjel, at før gjorde man hemmeligt, hvad man nu
gjør aabenlyst og hvad moral og arbeidsomhed angaar, saa findes der
mer af den blandt ungdommen nu end nogensinde. Der kan være noget
i det, men Lie har dog nok ret i, at farerne er større nu og procent
antallet af dem, som gaar tilgrunde større, fordi selve begreberne er
forandrede.
Niohe er et alvorligt varsko baade til forældre og børn. Det staar
til os alle at gjøre vort til, at der ikke skal være raabt forgjæves.
„Du begynder en ny tid,“ siger fru Bente til Massy. „Og husk
paa, den bliver akkurat som I bygger den - - - Det er et helt ansvar
det, ser Du.“ — — —
Og børnenes historie svarer med en uudtalt, men derfor ikke min
dre kraftig appel til forældrene, som man maaske kunde udtrykke
saaledes, om den skulde omsættes i ord;
„Lad det ikke være Jer det ene magtpaaliggende at vinde vor
kjærlighed. Kjærligheden kommer af sig seiv — i alt fald tilsidst —
hvis I prøver at gjøre Jer pligt mod os og holde os til vor pligt, hvis
I fordrer af os og ikke blot giver os. Lad os ikke mangle den støtte,
som ligger i Eders myndighed, ikke lade os være alene om ansvaret
og om vanskelighederne !“ (Ikke at børn nogensinde vilde sige dette,
thi de vilde sige det modsatte, deri ligger netop den store vanskelighed).
Men dette forekommer mig at være det dybeste indhold i Lies
bog, det at forældrenes ansvar og pligter kan ingen tid, ingen tids
aand, intet tidens krav befri dem fra. Det er evigt og forandres ikke
væsentlig gjennem tiderne. Forældrene maa ikke gi sig over og skylde
paa tiden. Tiden er som vi alle bygger den, baade forældre og børn
tilsammen; forældrene kan lige saa lidt undværes derved som børnene.
Lie har ved Niohe taget et kraftigt tag og gjort et alvorsfuldt løft
iet vigtigt, ja det vigtigste samfundsspørgsmaal. Han har givet for
ældrenes ansvarsfølelse en vækker og deres myndighed en støtte, og
Nylænde, iste juli 1894.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
