Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Om kvindestemmeret i Amerika (af et privatbrev)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
Vaaren 94 sammentraadte nemlig den komité, der sammenkaldes
hvert tyvende eller femogtyvende aar for at revidere staten New Yorks
grundlov. En paragraf i denne grundlov gaar ud paa, at hver mandlig
(male) borger af staten er stemmeberettiget ved enogtyveaarsalderen
naar han da ikke er gal eller har været i straf eller nyder fattig
understøttelse. Og nu har forkjæmperne for kvindestemmeretten sat
alt i devægelse for, at det lille ord male skal gaa ud af denne para
graf. Man kan vanskelig tænke sig, hvilken virksomhed der har været
udfoldet. Massemoder blev holdt omtrent daglig, og stemmerets
petitionerne cirkulerede i land og by. Men den ivrigste agitation,
kanske, blev drevet underhaanden; enhver i sagen inieresseret rørte
paa sig og „talte stemmeret11 , hvor han eller hun kom. Aviserne
havde spaltelange artikler om spørgsmaalet saagodtsom hver dag;
de fleste syntes at være for sagen, skjønt der naturligvis kom afvigende
meninger tilorde. Saa blev de arme komitémedlemmer interviewede
og udspurgte og lokkede og truede, saa godt det lod sig gjøre, og ud
paa høsten engang faar man da vide resultatet af denne store bevæ
geise. Men seiv om komitéen udstøder ordet male af grundloven,
maa der en almindelig folkeafstemning til, før en saadan forandring
godkjendes. Og det stemmeberettigede tolk bestaar jo for øieblikket
af mandfolk. Saa det er nok mere end tvivlsomt om borgerinderne i
New York stat blir stemmeberettigede iaar— og faar de ikke stemmeret
nu, maa de vente tyve eller femogtyve aar, til grundloven næste gang
skal revideres.
Det værste er, at ved forrige grundlovsrevidering, for femogtyve
aar siden, blev det bestemt, at ordet „male“ skulde gaa ud. Blandt
mange andre gode mænd sad Curtis i forrige komité, og hans tale
for kvindelig stemmeret den gang er optrykket iaar og uddelt i mange
tusen exemplarer. Den kunde ogsaa ligesaa godt være skreven idag
som for femogtyve aar siden, thi argumenterne for og imod kvinrfe
stemmeret synes at have været og være de evindelig samme.
I Kansas kjæmper man ogsaa en alvorlig kamp for at gjøre kvin
derne politisk stemmeberettigede. Kommunal stemmeret har de havt
længe i denne stat. I Colorado ved De, at almindelig stemmeret blev
indført ifjor.
Men det, jeg egentlig vilde fortælle Dem var, at „frænde er frænde
værst“ her i Amerika, ligesom allesteds ellers i verden, det har vi
sandet under denne kampagne. De ved, jeg bestandig siger, at det er
vor egen skyld, naar vi kvinder ikke har samme rettigheder for loven
som mænd, og De har bestandig saadan en masse undskyldninger paa
rede haand for kvinderne. Men jeg tror, at selv en saa varm kvinde
ven som De vilde have skammet Dem paa vort kjøns vegne, da
New Yorks og Brooklyns mest indflydelsesrige og fornemme damer
Nylænde, 15de juli 1894.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
