- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 8. aarg. 1894 /
235

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - En fodtur (H. L.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

235
Saa de andre, advokaten tilslut, vippende kisteglad og leende over, for
jo farligere det blev, desto gladere blev han.
Og saa førergutten allersidst, lige urokkelig med tre ransler, alle
paraplyerne og desuden tophaar, stumpnæse og trut, ligesaa tryg som
vi gaar over gulvet. Nu havde han imponeret mig to gange, først
som jomsviking og nu som linedanser af profession.
Men endda var det en bro at bygge og den gjorde vi ikke stor
krus med, for nu foragted vi baade vand og farer. Saa stod vi da
endelig nede ved Atna paa venstre side af Myllingen, og paa den høire
side af denne laa en baad, mens nok en urokkelig norsk mand stod
som han var plantet og fisket.
Vi saa paa gutten. Han greb til sit gamle middel, han klødde
sig gewaltig i hue! Naa ja, gjort var gjort. Manden derborte kasted
sin fiskestang og gik i baaden; forsøgte saa at ro over den stride elv
med nogle korte, hidsige aaretag. Nei, det gik ikke; men uden at for
andre en mine hopper han saa ud i elven og trækker baaden over til
os, vadende til maven med lange, vældlge skridt, mens vandet fossed
om ham. I enkelte situationer staar vi byfolk som nogen smaagutter
ved siden af en slig fyr. Men saa er han jo heller ikke for ingen ting
vokset op vis å vis Rondene. Vi sætter os i baaden to og to af gan
gen og lar os ro over. Det saa stygt ud, for baaden drev stærkt ned
over; men vi kom dog over alle. Nu var vi vel berget? Nei tak!
endda en elv at passere, hvor der bare laa én glat stok høit oppe i
luften! Igjen kommer han med baaden vadende opover, trækkende
baaden med sig; og denne placerer han saa ved siden af stokken, saa
vi gik over i baaden. Efter alle disse heltegjerninger tilvands blir
manden formelig overøst med drikkeskillinger, hvorefter vi skyndsomst
springer bakken op til gaarden, for nu var vi jo mildest talt vaade.
Deroppe fik vi tændt et vældigt baal, afførte os alle de klæder, vi paa
nogen mulig anstændig maade kunde undvære og anvendte „braatørku
foran peisen, mens det af og til drypped vand i hodet paa os. Imid
lertid gik en ældgammel kone, som vistnok var kommet til verden
adskillig før vort berømte aar 1814, og som vistnok ikke ofte i alle
disse aar havde kommet i berørelse med vand som idag, og kogte
kaffe og fisk til os, hvilke retter vi forsøgte at indbilde os passede
udmærket til at serveres sammen.
Men nu var regnet færdigt for idag, og vi fik da den glæde at si
hverandre farvel i blinkende solskin. Vore gjæster tog skyds til Faldet
„Kan du ro os over?“
Langt om længe: „Hvorfor kom dere ned paa den siden ?“
„Kunde vi kommet ned der da?“
„Javist.“
Tableau igjen! Al vor brobygning havde altsaa været overflødig.
Nylænde, 15de septbr. 1894.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 14:14:50 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1894/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free