Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - En fodtur (H. L.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anden vokal der. Forvrængning af vokaler er som bekjendt et sær
kjende udover norske bygder.
Tableau! De var forresten ikke „rest“, men aldeles overskyllede
af alle strømmene, som nu var vokset som i vaarflommen. Tophaaret,
stumpnæsen og truten er kanske en smule forstærket uddybet eller hvad
jeg skal kalde det. Han klor sig fremdeles i hue.
„Saa faar en bygge broer seiv," siger en af herrerne. Forslaget
blir modtaget med acclamation.
Og saa slæber vi sammen stokker og stænger; alle er flinke, men
vor gjætergut udviser övernaturlige kræfter. Han henter en vældig
tommerstok langt inde i skogen, tar den over skuldren, støtter den til
bodet, saa tophaaret kommer en smule i uorden og brætter i det samme
det ene øre dobbelt. Men ikke en mine forandres eller „uddybes“;
han bærer smerten heltemodig som en af de gamle fabelagtige joms
vikinger; og om en snip af øret var brukket af, er jeg vis paa, han
vilde fortsat sin gang.
Først lægges bro over den ene strøm; nu ser den taalelig ud, og
vor senior vover sig over — frygtelig spændende — bravo! nu er han
berget. Saa en for en over med en diger stok til støtte; og uagtet
jeg fandt det høist sandsynligt, at jeg vilde glide paa de glatte stok
kene, gik jeg sprutrød af forpint latter over. „Sæt stokken hart ned,“
kommer det fra truten. Et høist betimeligt raad, for den rasende strøm
er færdig at rive stokken fra mig. Fem par øine følger mig spændt
— hurra! nu er ogsaa hun berget.
Der stod vi paa et delta mellem to strømme, som suste og braget
om os, saa vi maatte skrige høit for at høre hverandre. Der var ikke
noget materiale til en ny bro, saa vi maatte benytte de samme stok
kene og trække dem med os til næste strøm, som var meget stridere
og bredere end den forrige. Det begyndte at bli lidt for spændende;
men herrerne udviste en storartet dygtighed i brobygning. Helt over
vandet fik de ikke stokkene til at gaa, men vi var for længe siden op
hørt med at ta spor af hensyn til vand og væde, naar vi bare kom
over saa! Her nytted ingen stok til støtte, for strømmen var altfor
strid; men de fik sat et par tverstokker op til at ta i under overfarten;
og saaledes krabbed vi os da over. Mens jeg gik over, stod to paa
hver side med armene udstrakte og færdige til at gribe fat i noget af
mig, om jeg, hvad vistnok alle nærmest trodde, skulde falde ud i. Og
slig krabbed jeg over med vandet skyllende over mine fødder og
skjørtekanter, med hver muskel spændt — eh bien, der var jeg over!
„Skal vi over disse strømmene, da?“
„Ja“, svarer den urokkelige.
„Er det klopper her, da?“ for vi saa nemlig ingen.
Gutten klør sig i hue; „Ja, hvis dom itte er rest, saa.“
Nylænde, 15de septbr. 1894. 234
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
