Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Minder fra Aasta Hansteenfesten - Fru Olaug Løkens tale for æresgjæsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa binder vi følelsens rige,
dunkle, svulmende elv.
Gyngende paa dens vove
du fatte skal dig seiv.
Saa binder vi retsind og godhed,
medlidenhed med de smaa
og trangen til at forbedre
den verden, som du kan naa.
Saa binder vi sandhedens klare,
deilige diamant.
Den styrke dig skal og forsvare,
om du blir klandret iblandt.
Tilsidst vi binder begeistrings
vældige ørn. I dens favn
vide din tanke skal føres
ud over jordlivets savn.
Omtrent saa, tænker jeg, de venlige aander sang, som kredsed om
dette menneskebarns vugge.
Men ligesom i æventyret de elleve gode feers gaver ikke formaaede
at nskadeliggjøre den ene onde fes spaadom, saaledes ogsaa her. Det
rigt udrustede menneskebarn var en kvinde, og det havde ikke faat
ydmyghedens gave, ikke evnen til ,,in sich gebiickl und unbekannt
at dø under samfundets hæl.
En kvinde — og ikke ydmygt forsagende! En kvinde, som stolt
og trodsig løfter sit hode og siger: Jeg fik de samme gaver som
du — mand —: evnen til at benytte livet som du, trangen til at virke
som du. Jeg vil ikke, at mine evner skal dø ud og ødelægges, fordi
om jeg er kvinde!
Hvilken förargelse, hvilken daarlighed! hvilket exempel for det
dydige samfund 1
Og saaledes gik det da til, at i dette land et ramaskrig reiste sig
over den formastelige, som voved — som voved — at trodse til
og med!
Og rygtet, bagtalelsen, denne slimede bøig, den voxte som søormen.
Og mandfolkene lo og kvindfølkene gøs over denne kvinde, som voved
at løfte sit hode og fordre samme ret for sin egen existens som
en mand,
Og — som hun seiv engang har udtrykt sig — hvorsomhelst hun
vendte sig hen, mødtes hun som af et spyd!
4 Nylænde, r ste januar 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
