Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 15de februar - Til „Nylænde“s redaktion (Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ind forslag om forandret fremgangsmaade. For øleblikket har den saa
mange precedenser, at det neppe nu gaar an at anklage formanden i
dette punkt.
Paa mødet udredede formanden sagen. Som man seiv af det
sammentrængte referat vil se, talte formanden lige meget om alle
punkter i det andragende, der tilsidst foresloges indsendt til departe
mentet. Efteråt diskussionen om de forskjellige punkter var forbi, og
efterat andragendet var læst op flere gange, sagde formanden:
„Er altsaa forsamlingen enig i, at Kvindesagsforeningen gaar ind
til departementet med dette andragende?11
Taushed.
Formanden: „Forlanger nogen ordet i denne anledning?11
To kvinder forlangte ordet for at gi andragendet sin fulde til
slutning.
Formanden: „Er forsamlingen ogsaa enig i, at det betroes
Kvindesagsforeningens bestyrelse at forme de forskjellige punkter i
andragendet og indsende dette til departementet? 11
„Ja — ja — ja“ fra alle kanter.
Formanden: „Forlanger nogen ordet?“
Paa hvilken anden maade skulde der ha været voteret i en saa
stor forsamling?
De „protesterende kvinder“ kan ikke engang undskylde sig med,
at det var af mangel paa aandsnærværelse, de ikke kunde komme med
nogen indvending. Frøken Gina Krog reserverte sig under diskussionen
mod punkt 2 (piskestraf), idet hun sagde, at hun ,,stod tvilende“ over
for denne. Hvorfor sluttede da andre kvinder sig ikke til hende? Og
hvorfor stod ikke en af dem op, ligesom ved forrige massemøde, og
forlangte betænkning, mere udredning af sagen og nyt møde? „Det er
ikke enhver givet at tale i forsamlinger“, siger en af de protesterende.
Ja, hvis de ikke kan gjøre saa meget som at staa op og si: ,,Jeg er
enig med frøken Krog“ — saa faar de virkelig tie stille bagefter. De
har altsaa da vist, at de ikke kunde magte situationen, og saa faar de
erkjende den ting og ikke skyde skylden paa andre.
Enten kommer protesten fra kvinder, som ikke var tilstede paa
mødet: da har de intet med mødets beslutning at gjøre. Eller den
kommer fra medlemmer af Kvindesagsforeningen: da faar de finde sig
i at være i minoritet. De ved da vel, at man gaar efter majoritetens
og ikke efter minoritetens beslutning. Hvis derfor de protesterende vil
skrive under navn eller ialfald fortælle, hvor mange de er, vil vi jo
deraf bedst kunne se, hvorvidt deres forskjellige mening vilde ha havt
nogen indflydelse paa andragendets indsendelse.
Hvad der har gjort mig ondt ved de protester fra kvinder, som er
indkommet, er ikke det, at de nu bagefter har faaet en anden mening.
45 Nylænde, 15de februar 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
