Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 6. 15de marts
- Camilla Collett (Olaug Løken)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
Camilla Cølleft.
Født 23de Januar 1813. Død 6te Marts 1895
Ja, hun er borte!
Hun, som i næsten hele aarhundredet har levet med i alt, der var
af liv og aand — hun, som seiv har vakt og ført kampen for os —
nu deltar hun ikke mere.
Glad ved at faa vandre bort, trygt og stille lagde hun sit hode
ned og lukked sine øine. Fred — fred! Evighedens store klokke
ringer over den svævende sjæl. Frigjort løfter den sine vinger. Fred
— fred! — Fred over hendes minde!
* *
*
Ingen har saa meget at takke hende for som vi — vi kvinder.
Og vi skal aldrig glemme det. Vi behøver blot at se tilbage paa de
elendige kvindeskikkelser rundt om i bygderne, som vi seiv kan mindes,
eller vi har hørt vore mødre fortælle os om: fortrykte, afhængige, ofte
lidende paa forstanden — alle med sin mer eller mindre sørgelige
forhistorie. For disse har Camilla Colletts kjærlige hjerte grædt, og
hendes varme sind har grebet vaabenet atter og atter, — og modigt,
ærligt og mesterligt førte hun sit vaaben.
Og se nu! — — Se disse arbeidende kvinder rundt om os! Se,
hvorledes deres liv lidt efter lidt danner sig uafhængigt, harmonisk og
lykkeligt. Se, hvorledes deres alvor og dygtighed lidt efter lidt til
tvinger dem respekt!
Der er en brændende trang i os til at takke hende, og det er os
en smerte, at vi ikke mere kan det. Nu kan vi bare vaage over hendes
minde. Ingen skal faa lov til at kaste misforstaaelse over det.
Hvem har vel været lettere at forstaa, naar alt kommer til alt?
Et sind, saa uendelig rigt paa kjærlighed, og et øre saa lydhørt for
den ringeste mislyd, — en evne til at lide ved alt, som stødte denne
kjærlighed og denne fine sans — en evne til med-lidelse, som var
uden grænser — en trang til at ofre og kjæmpe, hvad hun kunde, for
de ulykkelige, — og saa — istedenfor et skjold eller en rustning for
sit eget bryst i denne kamp — en skikkelse saa fin og tender, saa
sensibel som en mimosa, saa saar for hver ublid berøring som en
blottet nerve.
67 Nylænde, 15de mars 1S95.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 21:40:32 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1895/0080.html