- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 9. aarg. 1895 /
84

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - Frida Hansen (Randi Blehr)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Saa langstrakt som dette landet er, og med de tungvindte kom
munikationer, gaar det sneglesent at faa vide i øster, hvad der sker i
vester. Saaledes begav det sig da, at der sad kvinder omkring paa
de forskjellige kanter af landet uden at kende til, at de var optaget af
de samme forsøg. Samtidig med Lærdalsskolen tog fru Prahl i Bergen
fat med forsøg i billedvæv og med aaklædevæv, hvoraf hun meget
snart havde bestilling til haandværksudlodningen. Paa østlandet var
der vistnok samtidig gjort en begyndelse af frk. Frisack og et par
andre paa industriskolen, mens Frida Hansen sad alene med sit paa
Stavangerkanten, med sin intense interesse for de gamle vævninger,
uden at kende til de andre, og uden i sine bygder at kunne opdrive
lidt veiledning.
Fru Hansen seiv fortæller om, hvorledes hun længe havde næret
beundring for de gamle billedtæpper, som hun havde havt anledning
til at se hos maleren Karl Hansen. Hun havde følt en brændende lyst
til seiv at gøre et forsøg — men omstændighederne havde først hindret
dette. „Men i 89 kunde jeg tage fat. Jeg drog omkring i bygderne
for at faa greie paa tingen af bønderne. Overalt det samme svar: de
havde hørt, at hun Bestemor havde vævet „ottebla’roser“*) paa en
vævstol, som stod „op ned“ — men det var nu længe siden. Det saa
ganske haabløst ud for mig! Saa forsøgte jeg mig frem med at spænde
traade op paa en almindelig broderiramme — og søgte at finde ud
teknikken ved hjælp af et gammelt aaklæde — samt hvorledes man
skulde arbeide ,,billedvævning i geometriske figurer uden konturer‘\
(Billedvæv med konturer saa jeg først i Sogn). Saa kommer der en
dag da jeg rent tilfældig faar høre om skolen i Lærdal — og da var
jeg som ilbrændt for at faa komme afsted<:. Jeg erindrer godt min
mands ord: „Lad os bare faa det menneske ud af huset jo før jo
heller — her bliver ikke fred før“ — yttred han spøgende. Ankommen
til Lærdal overbeviste mit lange förstudium mig om, at jeg her stod
ligeoverfor det gamle arbeide i al sin ægthed. Et blik paa methoden
var derfor nok — og efter at ha’ faaet mig en vævstol og rede paa
dens opsætning, reiste jeg hjem, glad over det rige bytte. Ved min
hjemkomst begyndte jeg strax at væve ,,Birkebeinerne“.
Men saa kom den anden vanskelighed: garnet og farverne“.
Fru Hansen maatte atter tage vandrestaven fat og fik endelig
gennem det største besvær gjort opdagelser nok omkring paa Stavanger
kanten for sin farvemethode. Hendes medfødte farvesands og forstand
paa farver var et fortrin, som lettede hende „pionérens arbeide ‘.
*) Et af de mest almindelige mønstre i smetvævning. Efter et andet mønster faar vi
betetegnelsen »korsaaklæ«.
84 Nylænde, iste april 1895.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 17:47:22 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1895/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free