Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Endnu lidt om det saakaldte piskestrafmøde og dets følger (Gina Krog)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
høidepunktet ved beretningen om, at forbryderen paa en sagkyndigs
erklæring skulde forsvinde i et sindssygeasyl uden lov og dom. At der
dagen før mødet var udfærdiget tiltalebeslutning, var endnu ikke til
strækkelig kjendt til at berolige gemytterne i den retning.
Strax fru Nielsen havde endt sit foredrag, som bl. a. konkluderede
i en protest mod utilregneligheden og i fordring paa indførelse af
piskestraf, bad jeg om ordet og spurgte, om man ikke kunde sende det
bud til de udestængte, at der ikke skulde blive fattet nogen resolution,
før der blev flere møder, saa alle. som vilde, kunde faa udtale sig. Fra
enkelte af publikum kom det svar, at det var unødvendigt, da alle
vistnok var enige. Jeg ytrede, at det netop var dette, der skulde tales
om, og at alle burde have ret til at være med i diskussionen. Diri
genten svarede, det vilde blive for besværligt for N. K. F. at sammen
kalde noget nyt møde, — hvad jeg da ogsaa kunde finde rimeligt nok.
Under hele mødet blev man imidlertid forstyrret ved voldsom banken paa
dørene. Der udspandt sig nu en lang diskussion om utilregneligheden.
Efcerhvert blev der megen utaalmodighed blandt publikum. Man vilde
have diskussionen afsluttet. Der hørtes udraab om, at det skulde være
„som fru Nielsen vilde have det“. Fru Nielsen omredigerede imidlertid
efter fru Vullums repliker resolutionen, saa punktet om utilregnelighed
gik bort, man raabte da ogsaa ja, ja til dette. Jeg fik det indtryk, at
nu skulde voteringen foregaa. Og det vigtigste punkt, piskestraffen,
var ikke nævnt! Ikke med et ord var det nævnt under diskussionen !
Jeg bad om ordet og udtalte, at som de andre punkter nu var redi
geret, kunde jeg gaa med paa dem, men i tilfælde punktet om piske
straf kom til afstemning, maatte jeg stemme imod. Fru Nielsen har
i en tidligere fremstilling sat under anførsel, at jeg stod „tvilsom“, det
er vistnok hentet fra et referat, jeg har neppe brugt ordet. Jeg tror jeg
sagde: Det kan jeg ikke gaa med paa, for det har jeg slet ikke tænkt
over. Jeg tilføiede, at det var ikke motivering nok, at den straf an
vendtes i England, for der var adskillige forældede bestemmelser inden
den engelske lovgivning, som vi ikke kunde adoptere. Kun én stemme
raabte, at pisk vilde gjøre godt. Diskussionen gled et øieblik over paa
sagen i sin almindelighed, bvorpaa mødet blev erklæret hævet uden at
noget punkt blev sat til votering. Jeg glædede mig over dette. Da
— mente jeg — vilde mødet komme til at staa for, hvad det var, en
stor, samlet, harmfyldt stemningsudtalelse fra kvinder, et raab ud om
forandring i det bestaaende. For det var det fælles træk, den store
enighed: de tilstande, som var, var umulige.
Man har talt om, at der skulde mod til at gaa frem og tale imod.
Isaafald ikke mod i almindelig forstand, fru Nielsen dirigerede med en
saa beundringsværdig kraft og aandsnærværelse, at man slet ikke
behøvede at frygte noget. Ordet selvbeherskeise passer da bedre.
Nylænde, 15de aprii 1895. 98
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
