Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Vore eventyrs kvindeskikkelser (Helene Lassen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det lader ikke til, at den tids mænd har sat sine fordringer til
kvinden særdeles høit. Naar hun bare har havt skjønhed, og de idet
heletaget „har faat hende“, saa har det end ikke været saa nøie med
hendes ,,fortidu, en fordring, som dog seiv den forvorpneste mand nu
tildags pleier stille til sin brud. I et eneste eventyr, „ Vesle Aase
gaasepige“, hører vi om, at prinsen vilde ha en ren kvinde, og i det
øiemed havde en sten foran sin seng, som skulde si ham dette; men
denne prins var som bekjendt fra England, og der har de ventelig
været saa langt fremme for os i kultur, at de havde lært at stille de
sædelige fordringer høiere — ,,d. v. s. til de underordnede“, som det
staar i Tutti-Frutti visen; ,.de overordnede“ tog det nok heller ikke
der saa nøie!
En egenskab synes jeg vi burde fundet hos de norske eventyrs
kvindeskikkelser, nemlig heltemod; de burde da været lidt i slægt med
sagakvinderne; men se mig til, om en eneste en af alle de troldbortførte
prinsesser falder paa at ta de tre slurker af den vidunderlige styrkedrik,
som de dog alle vidste saa godt besked om, saa de seiv kunde dræbt
troldet. Nei, de sidder ganske rolige og lysker og venter paa prinsen,
som skal komme og gjøre det for dem. Imidlertid befinder de sig
noksaa godt hos troldet, tror jeg; men hvis dette ogsaa er tilfældet,
saa tror jeg, vi maa bli enige om, at den norske eventyr-prinsesse var
temmelig tarvelig. Skal vi saa efter dette heller ikke lægge skjul paa,
at hun, naar hun blir dronning, udviser en umoralsk lyst til sammen
med gemalen at trille alt, som kommer i deres vei, i „spigertønden“
nedad fjeldet, saa tror jeg, vi opgir i hende at finde noget ideal, og
det blir en ren lise at vende tilbage seiv til „Gidske‘\ for hun gav sig
da i det mindste ikke ud for mere end hun var, og bereder os ingen
somhelst skuffelse, aldenstund hun fra først af optræder som den hun
er. Og tænker vi saa paa „Lurvehcette“ og „De tre mostre“, blir vi
helt blød om hjertet. Takke mig baade den to alen lange næse, de
røde, rindende øine og — reverenter talt — den store bag. Den sidste
havde jo ovenikjøbet bare det uheld, som saa mange andre store, at
komme nogle aarhundreder for tidligt til verden. Var hun bleven
født i de store tournurers tid, saa havde hun været fuldkommen
præsentabel.
Apropos om lange næser. Mon hvorledes denne stadige trang til
at udstyre de gamle kjærringer med saa urimelig lange næser er op
staat? Vel har jeg set at lange næser er typiske for den norske
bondebefolkning; men ikke mere for kvinder end for mænd. Det er
altsaa bare den sædvanlige uskikkelighed mod ,,gamle kjærringer“;
noget rimeligt bevis for den lange næse er nemlig ikke fremsat; thi,
at den skulde bli saa lang ved den stadige spinding og nikking, er
123 Nylænde, 15de mai 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
