Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de juni - Vernepligt for kvinder (X.) - Kvindemødet i Washington
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men nu gaar vi videre og sætter vernepligt for lzvinderf til
overskrift.
„Kvinder seiv stod op og strede som de vare mænd“ — er det
sligt noget vi tænker paa. Aa nei, det er ikke blodsudgydelsen, vi
vil være med i. Men med vil vi alligevel gjerne være.
Fra ingen side vil reises modstand mod, at det hører med til
,dcvindens kald“ at modarbeide krigens onder, at omarbeide raaskab
til kultur og give lægedom for lidelse.
Kvindelige læger og sygepleiersker i virksomhed under krig, det
syn er allerede Europa vant til. Men kan der ikke gaaes et skridt
videre? Kunde der ikke paalægges alle unge kvinder en „værnepligt“ i
form af samaritkurser e. 1.?
Det vilde være høist kultiverende for kvinderne og landet i freds
tider — og i krigstider styrkende og betryggende.
I intet land ellers bruges det, vil man sige. Men det er ikke
noget argument imod. Dette landet er jo ogsaa lidt for sig seiv i andre
dele. Udgifterne ? Ja, der er naturligvis tusener af vanskeligheder. Men
tænk lidt paa denne fremtidstanke. Le iethvert fald ikke af den. I saa
danne tider som nu dukker mangt og meget op i sindene. Vi ved, at i
N. K. F.s bestyrelse er der for tiden kvinder, som en saadan tanke
ikke er fjern. Tag tanken op til diskussion i en eller anden form i
den kommende sæson.
Iste juni 1895. X.
Kvindemødet i Washington.
Af et privatbrev hidsættes: „Ja, De kan tro mødet var morsomt.
Bare at se Susan B. Anthony — hun er aldeles makeløs — 75 aar
gammel og rask og rørig som en ungdom. Ret som en lineal i ryggen!
Hun stod paa plattormen fra morgen til aften og klappet uafladelig
— akkurat som vi yngste for mange aar siden hjemme! Naar man
tænker paa, hvad hun har gjennemgaaet af mangel paa forstaaelse og
af fattigdom, er det storartet! Hun har ikke et bittert træk i sit ansigt!
Jeg har hørt, at hun skal ha 800 dollars om aaret af en eller flere
kvindeforeninger (bare de sidste par aar), men ved ikke om det er
sandt. Der var en reception, hvortil alle kunde gaa og „shake hands“
— (jeg kunde desværre ikke gaa!) — nogen havde spurgt „aunt Susan“
*) Fra lcvindernes side har det været hævdet og vil altid hævdes, at kvinde?i har
en langt alvorligere vernepligt end manden. Men det hindrer ikke, at man kan
finde den her foreslaaede art af vernepligt heldig,
Nylænde, iste juni 1895. 152
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
