Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 15de decbr. - Den internationale afholdsbevægelse og dens ledere (Slutn.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ting, som er til stor nytte i et land eller en landsdel er af Iiden nytte
eller kanske endog skadelig anvendt i et andet. Det vilde være umu
lig! for en sneversindet kvinde at arbeide aarevis ved siden af miss
Willard eller lady Henry Sommerset uden at miste noget af sine tid
ligere fordomme og vinde et videre og liberalere syn paa ting, som
hidindtil har været som en förseglet bog. Naar forskjellige nationale
typer modes, springer forskjellighederne først mere i øinene end deres
ligbed. Hvert land finder, at det andet staar forud for dem seiv paa et
eller flere punkter. Vestens kvinder opdager f. ex. af det fjerne ostens
kvinder ser friskere og behageligere ud og er mere tiltrækkende i sine
bløde og folderige klædriinger end de seiv er, om de end er iført dragter
fra Paris’s, London’s og New York’s første modister. De amerikanske
kvinder lærer, at de franske eg tyske kvinder har en dybere musikalsk
dannelse og forstaaelse, end de nogensinde har kunnet drømme om. De
europæiske kvinder ser, at deres amerikanske søstre har faat en op
dragelse, som gjør dem til mændenes lige i intellektuel henseende. De
engelske kvinder er forbauset ved at finde, at de australiske er mere
uafhængige, selvstændige, opfindsomme og energiske end deres egne
mest fremskredne typer. Paa denne maade lærer enhver af alle deøv
rige, og det blir til hjælp og fremskridt for alle. Det er et spørgsmaal
om der nogensinde har været et mere interessant skue, end det man fik
se ved verdensmødet i Albert Hall i London. Et festlig
klædt londonsk publikum paa 7—8000 havde først indtaget pladsene i
den uhyre sal. Saa kom de delegerede ind, enhver i den dragt eller
det følge, som bedst kunde illustrere det folk, de tilhørte. England
fulgtes af en æresvagt af sjømænd af den britiske marine, som jo er
Englands stolthed. Frankrige var klædt i sidste Boulevardmode og bar
den udødelige tricolor; Kina var iført Canton’s pragtfulde silke
dragt, saa bedækket med silkebroderi i guld og sølv, at det næsten
blændede øiet ved sin pragt. Saaledes skred processionen frem, indtil
tredive lande var traadt ind og enhver havde taget sin bestemte plads.
Som de sad der, havde tilskueren foran sig typen for enhver moderne
civilisation, de etiske typer, og ogsaa for dem, som stille begynder at
uddø under den angelsaksiske hjernes og musklers frygtelige angreb.
Paa verdensmødet gaves referat af, hvad der var fuldbragt i de
foregaaende aar. Det gav oplysning om det held eller uheld, som
havde fulgt arbeidet, det beskrev de forskjellige departementers meto
der, især nye metoder, og det formulerede og afstemte over fremtidige
planer. Men maaske var dog dets største betydning, at det lod enhver,
som bivaanede møderne eller som læste om dem i aviserne i alverdens
lande, forstaa, at i kvindens sind var voxet en kraft til retfærdighed og
menneskelighed større end den nogen tid var seet og kjendt, og at hun
ogsaa i en mærkelig grad besad de egenskaber, som danner apostelen,
Nylænde, 15de clecbr. 1895. 304
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
