Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 1ste febr. - Vore gamle tjenestepiger (Thora Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uore gamle tjenestepiger.
Kvindesagen, som havde saa vanskelig for at trænge igjennem,
er nu dog blevet en virkelighed, som end ikke modstanderne kan være
uvidende om. Flere mænd har allerede længe sagt, at kvinder kunde
have en velgjørende indflydelse i det sociale liv, om de var med i
mange spørgsmaal. Dersom vi forhaabentlig med tiden faar kommunal
stemmeret og en gang ogsaa statsborgerlig stemmeret, vilde vi kunne
virke formildende i tilfælde, hvor det var nødvendigt, og lægge vor
stemme i vægtskaalen for fedrelandet, som jo ogsaa er vort. Men
inden den tid kommer, faar vi gjøre hvad vi kan, og vi ser ogsaa stor
fremgang i vor sag. Der danner sig mange kvindeforeninger; handels
standen har én, lærerinderne én, hvori de støtter hverandre. Jeg tror
sypigerne ogsaa. — Men der er én stand, som ikke formaar at støtte
hinanden indbyrdes. Det er tjenestepigerne. De arbeider for os, og
naar de er trætte og udslidte, — saa staar de der. Det er tungt at
høre en ældre tjenestepige sige med bitterhed: „Der oprettes stiftelser
baade her og der for damer, men naar vi ikke aarker mer, saa er det:
fattigkassen 1“ Man kan ikke sige dem imod, det er jo saa. Og skulde
vi ikke ønske at kunne gjøre noget for disse vore medborgerinder?
Der er et legat, dannet vist for langt tilbage i tiden, til bedste for
piger, der har tjent sit herskab i over 20 aar! Dette kommer vist kun
en ganske enkelt undtagelse tilgode. De patriakalske tider og forhold
er længst forbi.
Saa siger enkelte: Pigerne burde lægge op af sin løn, det gjorde
de før. Ja, da der endnu blev spundet og vævet rundt om i husene
og pigerne kunde gaa i hjemmevævet tøi, som var stærkt. Nu maa
alle kjøbe i butikkerne; om det ikke er dyrt, er det heller ikke stærkt.
Skulde det ikke være deiligt, om der kunde blive bygget et hjem for
gamle tjenestepiger!
Der bygges arbeiderboliger; deri kan tages aktier, da arbeiderne
kan betale husleie, men det kan pigerne ikke, de maa have frit hus.
Det maa altsaa helt være en gave. Det gjælder kun, at En faar hjerte
for denne sag. Skulde ikke en af vore større grosserere eller kjøbmænd
faa lyst til at give en sum hertil; den ene virker paa den anden, flere
kunde ville være med. Der er saa megen ædel offervillighed i vort
folk. Det vilde være en ære for vor hovedstad, om en saadan byg
ning kom istand. Jeg vil nu tage saa stort i og sige: 60 smaa leilig
heder, maaske kun 1 værelse med kogeovn til hver, og kot til kul og
30b Nylænde, iste febr. 1896.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
