Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 1ste febr. - I anl. lovforslag om almindelig kommunal stemmeret (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der som mænd“) udeladt som overflødig. Vistnok er udtrykket „norske
borgere" i grundlovens § 50 af ældre lovfortolkere (Stang side 137,
Aschehoug I, Side 82) forstaaet, som om der stod „mandlige norske
borgere". Men denne fortolkning er ikke godkjendt af storthinget, idet
spørgsmaalet ingensinde har foreligget til praktisk afgjørelse. Den er
vistnok ogsaa urigtig. Landets borgere bestaar i lige grad af kvinder
som af mænd, og naar udtrykket „norske borgere11 bruges i lovgiv
ningen, omfatter det derfor begge kjøn, hvis det ikke udtrykkelig siges
eller af den forbindelse, hvori udtrykket forekommer, utvetydig frem
gaar, at kun det ene kjøn menes. Men grundloven, som flere steder
bruger udtrykket „norske borgere", siger intetsteds, at derved kun for
staaes mænd, og særlig hvad § 50 angaar, ser man vel ved at sam
menholde paragrafen med § 52 b, at udtrykket i førstnævnte paragraf
betyder „myndige norske borgere", hvorimod man forgjæves skal lede
efter antydning til, at kvindekjønnet som saadant er grundlovsmæssig
udelukket fra stemmeret. Det var alene privatlovgivningen, som i lange
tider medførte saadan udelukkelse. At kvinder i det første halve aar
hundrede efter 1814 ikke kunde opnaa stemmeret, havde ikke sin grund
deri, at „norske borgere" i grundlovens § 50 er synonymt med „mand
lige norske borgere", men deri, at der til stemmeret kræves myndighed,
og at kvindernes umyndighedsstand, før loven af 11te april 1863 traadte
i kraft, vedvarede hele livet. Det er denne omstændighed, som har
fremkaldt den vistnok urigtige forestilling, at kvinder ikke indbefattes
under betegnelsen „norske borgere" i grundlovens § 50. Ved nys
nævnte lov af 1863 og lovene af 27de marts 1869 og 29de juni 1888
§ 11 er udviklingen efterhaanden ført derhen, at myndighedsreglerne er
bleven ens for begge kjøn*), og kvinderne skulde saaledes nu have
samme adgang som mænd til at udøve statsborgerlig stemmeret. Ved
statsborgerretsloven af 21de april 1888 skulde enhver tvivl herom synes
at være fjernet; thi ved denne lov har statsmagterne fastslaaet, baade
at det hører under privatlovgivningens omraade at afgjøre, hvem der
er at anse som norsk borger, og at dette begreb, naar det bruges uden
nærmere begrænsning, omfatter personer af begge kjøn.
Naar nærværende lovforslags § 2 bruger udtrykket „de indvaanere
af kjøbstaden (sognet), der er norske borgere", indbefattes altsaa her
under saavel de kvindelige som de mandlige indvaanere af kjøbstaden
(sognet). Vilde man udelukke kvinderne, maatte man bruge andre ud
tryk, saasom „de mandlige indvaanere". Der er imidlertid ingen grund
til at holde kvinderne ude fra at øve samme indflydelse som mændene
paa de kommunale anliggender. Allerede paa storthinget i 1833 synes
*) Bortseet fra den særegenhed, at enker og separerede og fraskilte hustruer er myn
dige, ogsaa fer de har naaet den almindelige myndighedsalder.
32 Nylænde, iste febr. 1S96.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
