Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 15de febr. - Kvindestemmeretsmødet i Larvik (O. J. G. H.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
andres bekostning, vi arbeider for sagen. Vi, som vil, at kvinden skal
have en stemme med, er det almene vels venner, og fik vi bare lov
til at hjaelpe til, saa vilde det, det er vort store haab komme til at se
anderledes ud baade i statsliv og kirke, det vilde blive mere af moralsk
mod og mindre af egoisme, lidelserne vilde ikke komme ud af verden;
men der vilde blive færre selvforskyldte. Vi mener ikke det, at manden
har gjort det saa grumme daarligt; men vi tror, at det vilde blive
endda bedre, hvis kvinden fik kommunal stemmeret. Paa en maade
kan manden i kommunestyret kun repræsentere sig selv, han kan kun
give sin egen kraft, ikke kvindens. At udelukke kvinden, er at ude
lukke en kraft, som kunde komme samfundet tilgode:
Hver har sin kongetanke,
hver kvinde og hver mand,
Gud give du maa sanke
dem sammen, fædreland !
Hvor ganske anderledes effektiv vilde ikke kampen mod fattigondet
og usædeligheden bli, naar kvinde og mand her stod sammen paa lige
vilkaar.
Kan man f. ex. tænke sig noget saa halvt som at bare en mand
skal være fattigforstander, ikke skal dele det arbeide med en kvinde,
naar det har vist sig i den private fattigpleie, hvilken uundværlig med
hjælp hun er. Og fik vi stemmeret, saa kanske vi kunde faa manden
til at forstaa, hvad verden ikke er naaet til: at der er en moralsk lov
for manden som for kvinden.
Gladstone har sagt: „Mændene har ofte vist sig som trolose be
skyttere for kvindens ret til social og moralsk lighed.“ Ogsaa af den
grund maa der kjæmpes ingen ved hvad fremtiden kan bringe!
Frk. Erika Hassel talte derpaa: Det glædede hende, at mod
standernes rækker blandt kvinderne selv tyndedes, eftersom flere og
flere kvinder maatte staa midt oppe i kampen for tilværelsen, maatte
baute sig frem slag for slag, og eftersom de mere og meie fik øinene
op for, at mændene ikke altid varetog deres interesser, som de skulde.
Det var ikke retat sige, at kvinderne ikke onskede stemmeret, fordi
om nogle var ligegyldige eller imod det. Ganske vist, mange vilde
have den, og nogle ikke; men fordi om enkelte syntes, at deres inter
esser blev varetaget tiden stemmerzt, saa var det ingen grund for, at
kvinden ikke skulde faa den, og de skulde ialfald ikke arbeide imod
dem, som saart trængte at bruge sin. Man havde sagt, at de fleste
kvinder manglede de fornodne kundskaber; men kunde ikke det samme
siges om mænd? Hvis det blev almindelig kommunal stemmeret for
mænd, saa havde vel ikke alle de mænd den fornodne kundskab?
Erfaring viste, at udstrækning af stemmeret var skikket til at interessere
menneskene for ting, som de ikke havde havt interesse for for, Det
52 NYLÆNDF., 15de febr. 1896.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
