Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Ha, ha, ha, ha, ha! (Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg vil nu fremføre nogle sætninger af mine udtalelser om den
skrækkelige udgydelse i „Freie Biihne“, der i oversættelse var indtaget
i „Samtiden“ *):
Hvis fru L. Marholm ikke er en mandlig pseudonym, men virkelig
hører til kvindekønnet, saa skylder Nordens kvinder sig seiv at udtale
sin modbydelighed for disse frembringelser.
At høre et mandfolk, som er vant til at „snakke fruentimmer11 ,
skvadronnere om kvindesagen er væmmeligt, — men en bohéme af
hunkøn er værre.
Hvis det altsaa virkelig er en kvin.de, vi har for oss, saa maa vi
føle dyb medlidenhed med dette væsen, som danser i ring — med den
lukkede scene bag sig og med sufflørhullet foran sig, hvorfra herskerne
dikterer i barske toner: „Dans oss til behag, ellers mister du ogsaa
denne lille strimmel gulv!“ — Stakkars tyske bayadere! — Denne
kolde, materialistiske kvinde, dansende en evig reel rundt om sin fikse
idé, hendes eneste „centrale moment11 kønsforholdet; mens hun hvirvler
religion, videnskab, kunst, literatur, moral, sædelighed som støv opp i
luften, idet hendes fødder gaar som trommestikker!
— Fru M. har godt mod paa at være næsevis mod Bjørnson og
familiær mod Ibsen; ellers kaster hun sig næsegrus, uden betingelser
ned foran alt — som ikke er „vokset opp i underskørt11 . Hun er
mandens undersaat; hun er allerunderdanigst loyal — saalænge han
opptræder som hersker; men hun haaner de mænd, som vil hævde
kvindens menneskeværd.
Hun ytrer den indbeisede trældomsaand — med dens mangel paa
æresfølelse — saaledes at Nordens kvinder har en kvælende fornem
melse ved at høre det.
August Strindberg er hendes Adam; og hun vil være ham en
medhjelp, som er ham lig. Hun siger: «Strindberg er sensualist uden
spor af noget feminint ved sig“. Dette passer paa hende seiv; hun er
sandselighed, men hun har ikke spor af kvindelighed. Det falder mig
derfor svært at kalde hende kvinde.
Denne nye Eva opptræder med livegenskabets ring smedet om
halsen, — saaledes som Walter Scott beskriver den livegne Gurt, —
og paa samme tid opptræder hun i literaturen med bohéme-snakk efter
siste mode. Dette er at smelte uforenelige modsætninger sammen, thi
det antike livegen-standpunkt — dette, den mandlige middelmaadigheds
orientalske sværmeri — «forudsætter, at kvinden blir i stilhed under
sløret, ellers oppstaar der en situation saa hæslig, saa absurd, at alle
fornuftige mennesker maa vende den ryggen med modbydelighed. 11
Vi staar her i Norden saa højt med hensyn til kvindens stilling,
*) „Om kvindesagen*; september og oktober 1890,
132 Nylænde, 15de mai 1896.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
