Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Til „Nylændes“ redaktion (Aagot Ræder)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til „5Vvloencles“ redaktion.
Da fru Laura Marholms „Kvindernes bog“ udkom, ventede flere
end undertegnede, at der fra „kvindesagskvinder“ vilde komme en pro
test mod tendentsen i denne bog, hvis titel allerede var egnet til at
vække kvinders opmærksomhed. Naar saadan protest, saavidt jeg ved,
hidtil ikke er fremkommet, — som jeg ser, bebuder „Nylændes“ redak
tion i no. af Iste april d. a., at den med det første vil komme, —
ligger förklaringen maaske i M. D.s ytring (se artikelen „Veirmøller“ i
„Nylænde“ 15de april d. a.). „Vi kvindesagskvinder lader os ikke im
ponere af fru Marholm“.
Men ud af egen tryghed kan man ikke altid slutte til andres; om
vel garderede „kvindesagskvinder“ lades uberørte af fru Marholms og
ligesindedes theorier om kvinder, kan disse ligefuldt blive farlige for de
mange, der enten aldrig har staaet i noget forhold til kvindesagen, eller
finder, at den endnu ikke fuldt og helt har givet udtryk for kvinders
væsen.
Det var følelsen heraf, som fik mig til at prøve at pege paa faren ved
fru Marholms bog, naar den taler til noget hos kvinder, som ikke alle klart
forstaar, naar fru Marholm kun opfatter moderfølelsen med den for
kvinders værdighed krænkende begrænsning, at den betinges af forholdet
til manden alene. I modsætning hertil vilde jeg hævde moderfølelsen
som den kvindelige centrale følelse, der tilhører alle kvinder, hvad enten
de er mødre eller ei, at ,,det moderlige som magt i sig seiv existerende,
uafhængigt af manden lever sit liv ogsaa udenfor det forhold, som be
tinges af ham“.
Medens min hensigt altsaa var en protest mod fru Marholms op
fatning af kvinder, ser jeg til min store forundring af M. D.s artikel,
at min opfatning slaaes sammen med fru Marholms, kun med den for
skjel, at min skal repræsentere den sentimentale side af fru Marholms
mere plumpe, kyniske tanke og udtryksmaade.
Dem, der interesser sig for sagen, kan jeg her kun henvise til min
artikel i „Samtiden“ Iste marts 1896. Jeg tror, man vil kunne se, at
den ikke er dikteret af manglende sympathi for kvindernes sag. Men vei
er den fremgaaet af tvivl om, hvorvidt kvindesagen hos os ikke i sit
arbeide udad for at bevise den lighed, det almenmenneskelige, der var
og maatte være dens første udgangspunkt, ialfald delvis har forsømt
det betydningsfulde omraade i kvinders tilværelse, der bestemmer dem
specielt som kvinder. Denne side af kvinders væsen faar efter min op
fatning sit fyldigste udtryk i moderfølelsen. Kun ved at gjøre denne
136 Nyi.ændf,, 15de mai 1896.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
