Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de juni - Langveis fra (X.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sætning, de interesser, som skaber kvindeforeningerne, er to saa vig
tige og, desværre, modstridende faktorer i vor kvindesag.
Uden at gaa nærmere ind paa kvindeforeningernes væsen for at
forsvare dem — hvad jeg nok ogsaa engang kunde have lyst til at
gjøre — vil jeg pege paa et faktum, som jeg tror, „Nylænde“ ikke har
øie for, og som er et betydningsfuldt moment i vor sag.
Ja vor, for seiv om afvigende i mange enkelte spørgsmaal, er dog
kvindesagen saa kjær for mig, og „Nylændeu saa velkommen, naar
det tankevækkende og indtrængende opmuntrer til at tage et stand
punkt i denne store fremtidssag.
Jeg vil bede eder at overveie følgende linier i tillid til eders kjær
lighed til vor sag og i tillid til eders frisind, som med forstaaelse vil
lytte til og prøve et standpunkt, som ikke er eders eget.
Jeg sidder her, langt, langt borte fra det kjære Norge, og mens
jeg tænker paa kvinderne hjemme, falder de for mit øie i flere klasser
med hensyn til den sag, der er deres egen.
Der er de mangfoldige ørkesløse unge piger, der vil more sig,
slippe lettest mulig fra al møie, nogle i al uskyldighed, andre alt andet
end uskyldigt.
Der er de mange gifte, hver optat af sit eget, uden samfundsfølelse
for sit kjøn.
Og der den store mørke masse, knuget af sorg, næringssorg og
endnu værre sorger, stirrende blot paa sin egen ulykke — og endelig
her er de, som bevidst vil gjøre ondt, hvor de kan — — — — alle
disse er en død masse for kvindesagen, alle er blandt dem, som „Ny
lænde“ har sat sig til opgave at virke paa.
Men saa er der to klasser til; det er de i kvindesagen hver paa
sin maade aktive, men de har desværre liden forstaaelse af hverandre.
Det er „Nylænde“s venner, de fleste kanske hovedstadsdamer, men
ogsaa i andre byer og spredt paa landet, som hver til sit øvrige kav
ogsaa føier det: at holde kvindesagens fane høit.
Og den anden klasse er de mange, mange bevidste kristne
kvinder, dem som har sat sit livs hovedinteresse i at være Jesu Kristi
efterfølgere. — Inden deres program er som en hovedsag, dels uklart
for nogle, men for mange lysende klart: at hæve kvinden til et bedre
liv i alle retninger, ifølge sin mesters ord: „Den, som sønnen faar fri
gjort, er virkelig fri“ — „i Kristus er hverken mand eller kvinde, træl
eller fri“.
Men de kristne kvinder og „Nylænde“s venner løfter hver for sig,
ikke i flok.
Naar jeg spør eder: hvorfor? saa er vistnok eders svar dette: de,
som kalder sig kristne kvinder med det hele apparat af præster, kirke,
emissærer og kristelige skrifter, vil ikke anerkende vor stræben som god.
158 nYlænde, 15de juni 1896.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
