Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - Nina Fritzner (A. U.) - Om særeie (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hun seiv omtrent aldrig var syg, og hendes kjærlige omsorg for eleverne.
Paa en smuk maade handlede derfor hendes nærmeste i afdødes aand,
da de lod hendes sparepenge, fordelte paa bankbøger, uddele til alle
eleverne. Hendes arbeidskraft syntes uopslidelig, og da hun aldrig
undslog sig, blev hun ogsaa sterkt benyttet i forskjellige gjøremaal;
men ytrede man forundring over, at hun kunde overkomme saa meget,
svarede hun freidig: „Jeg har saadan god helbred“. Hendes freidighed
fulgte hende lige ind i døden, og hendes sidste ord var: „Jeg er ikke
ræd“. Med tak og velsignelse blev hendes jordiske levninger ledsagede
til det sidste hvilested. Den pragtfuldt blomstersmykkede kiste gav
vidnesbyrd om den store deltagelse, som fulgte hende. Efter talen,
som holdtes af sogneprest Hansen, blev følgende kranse lagte paa
kisten: fra kvindesagsforeningen af fru statsminister Blehr, fra lærer
indernes sångförening, hvor afdøde var formand, af frk. P. Bjørnstad,
fra lærerindeforeningen, hvor hun havde været bestyrelsesmedlem, af
frk. M. Bjerke, og fra Sofienberg skole, ved hvilken hun var ansat, af
frk. A. Uchermann. Da kisten blev baaret til graven, passerede toget
i den straalende maidag en sørgende børneskare; det var hendes elever,
der dannede haie fra kapellet under skolens fane. Før og efter jord
paakastelsen afsang lærerindernes sångförening et salmevers som sidste
farvel.
Frøken Fritzner blev bortkaldt i sin fulde kraft, dog lykkelig hun,
hvem det foiundtes at arbeide, medens det var dag, og som fik lov at
vandre hjem, inden aftenen bredte sine skygger! A. U.
Det vilde udfylde et savn, hvis „Nylændeu kunde bringe nogle
praktiske vink om, hvorledes gift kvinde skal bære sig ad med „selv
at bestyre sit særeie“ og „holde værdipapirerne ude af mandens be
siddelse", hvilket sidste loven sætter som betingelse for, at særeiet skal
respekteres som saadant i tilfælde fallit eller skifte.
Ældre kvinder, blandt hvilke særeie endnu er undtagelse, mangler
ofte anledning til at høre, hvordan andre greier sig. Seiv har de ingen
forstaaelse af vexler, obligationer o. 1., som nu for tiden læres paa
skolen, og hvis tanken paa sagfører dukker op, viser de den tilbage
med forfærdelse som et forræderi mod manden. Af mangel paa viden,
Øm særeie.
Til „Nylænde“s redaktør.
172 Nylænde, iste juli 1896.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
