Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Camilla Colletts mindesmærke (M. R.) - Min sommersang (Helene Lassen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lad for en gangs skyld de kloge beregninger være udenfor, —
lad os i stolt kjærlighed og taknemlighed reise Camilla Collett et monu
ment paa en af hovedstadens offentlige pladse, helst som før skrevet i
„Nylænde“, „vis å vis hendes broder Henrik Wergelands“.
Landsbygden 2—7—96.
M. R.
jVIin sommersang.
Lystig og glad, fuld af sang og muntre toner er sommeren for
dig, du unge og lykkelige! Blankt skinner mod blankt, pudser endda
klarere dit hjertes unge, friske glæde.
Hver blomme blomstrer for dig, hver duftfyldt luftning, som vinden
fører over dit hode — for dig, for dig! Uver skiftende farve i skyernes
fjærlette flugt — Gud herren malte den for dig, du unge og lykkelige!
Ikke tror du, og godt er det, at den dag vil komme, da — ikke
sommeren blir mindre blank, nei, aldrig det; ti blankere og blankere
blir den aar for aar, farverne mer og mer betagende, solskinnet mer og
mer velsignelsesrigt varmende, duften mer og mer guddomsfyldt kvæ
gende, vindens luftning i sommergrønne trær mer og mer poetisk
hviskende — men den dag vil komme, da blankt ikke længer skinner
mod blankt! Da intet i dig seiv kaster skinnet tilbage, og derfor blir
glansen for stærk. Naturens fryd vil skjære dig i øinene, som marmor
slottets pragt den fattige tigger ved veien. Ti hvormeget lykke end
livet kan ha givet dig, „al skabntngens smerte“ vil aarene ha lært dig.
Blændet af sommerens blanke, rene pragt, vil du lukke de taarefyldte
øine og lade taarerne fra sjælens dyb blande sig med duggens perler.
Blank er duggens perle, der den ligger gjemt i marikaabens ømt
skjærmende blad — blank er og din tunge taare — — en lighed dog,
et slægtskab mellem sorg og glæde? En perle er jo ogsaa sorgens
taare, og perler de er rigdom?
Ørnulf, Ørnulf, nu mindes jeg din sang om „smertens rigdom 11 ,
den guderne „dryssed“ paa din vei! Høit stemte du din harpe og
kvad, saa din sorg blev høi og skjøn, ja glæden lig i skjønhed, lig
den, som sorgens tunge taare ligner duggens friske perle.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
