Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste december - Privatskolernes lærerinder endnu engang (Anna Hvoslef)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gang paa at tabe modet under sin haarde kamp for tilværelsen, og hvis
forholdene ikke bedres, vil vi ende med at faa et proletariat, der vil
bidrage lil at sænke niveauet.
Naar der i den i bladene førte diskussion har været tremholdt, at
gjennemsnitsbetalingen er sat altfor lavt, og 3 skoler er rykket i mar
ken for at bevise uholdbarheden af denne beregning, kan denne haabe
fulde opgave over lærerindernes lyse kaar alligevel ikke bevise bedring
over hele linien.
Med fare for at trætte ved gjentagelser, maa jeg her atter paapege,
at der ved „de høiest lønnende skoler11 og „gjennemsnitsgage“ ikke er taget
sigte paa enkelte skoler, men paa de større skoler overhovedet. At
ordene: „Gjennemsnitsgagen ved de skoler, der lønner høiest, er 70—
80 kr. maanedlig for 24 timer ugentlig, hvilket beløber sig til en beta
ling af kr. 0.75 pr. time11 , har kunnet opvække en saadan vrede, er
forbausende. Gaar det an at undlade at lade udtrykket, „de skoler,
der lønner høiest11 , gaa paa større skoler idetheletaget ? Og spørg
samtlige lærerinder paa disse skoler om deres lønninger, og man skal
faa se om de gjennemsnitlig tjener mere end 70—80 kr. maaneden ved
sit skolearbeide. Hvad timeantallet angaar, beregnes betalingen jo og
saa for ferierne, og isaafald kan man ikke lade søndage og fridage ellers
fragaa i beregningen. En ting vækker uvilkaarlig opmærksomhed ide
indsigelser, der er fremkommet: intetsteds anføres betaling pr. maaned
og timeantal, kun betalingen pr. time.
At en artikel, der var holdt fuldstændig udenfor alle personlige
hentydninger, ikke desto mindre har kunnet give anledning til saadanne
beskyldninger som mangel paa „fair play11 , er forsaavidt meget bekla
geligt, som en ellers frugtbringende diskussion herved er bleven for
hindret.
Lønningsspørgsmaalet kan dog ikke opfattes som en sag, der vil
bringe splid ind mellem lærerpersonale og bestyrelse, al den stund
begge parter handler og betragter sig som allierede, hvis ve og vel af
hænger af hinanden. En daarlig lønnet og udslidt lærerstand gavner
ligesaalidt en skole som sig seiv.
Den athængige og lidet betryggede sblling, som lærerne paa en
privatskole indtager, tvinger ogsaa lønningsspørgsmaalet frem. En lærer
kan afskediges uden grund, har ingen skriftlig kontrakt at paaberaabe sig
og har ingen ret til pension.*) Skulde en smule saadan efter mange
aars tjeneste blive indrømmet, sker dette kun af særlig naade fra be
styrelsens side; seiv kan han ingen fordringer stille i saa henseende.
Hvad specielf lærerinderne angaar, har anciennitet ingen betydning
for deres vedkommende. En, der har undervist i 15 aar har intet for-
*) Paa enkelte skoler har man heller ingen vikarkasse.
310 Nyi.Ænde, iste eieebr. 1896.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
