- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
3

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Laura Marholm Hansson. Hendes metode og hendes publikum (Gina Krog)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det er en artikel „Gottfried Kellers kvindeskikkelser“ i ,,Samtiden“,
der skal levere beviset. Det er fru Laura Marholm, som her igjen
optræder med om muligt endnu hæsligere spark til kvindernes sag
end før“ osv.
Artiklen slutter saa: Tilsidst faar vi høre om kvindens maskulini
sering ved mandlige beskjæftigelser, hvorpaa England og Skandinavien
giver saa mange beviser i den sidste fjerdedel af aarhundredet.
Jc, dette er jo leit. Og værre blir det. For i næste aarhundrede
kommer kvinderne til at befatte sig endnu mere med ,,mandlige£i be
skjæftigelser, tilslut blir det den overvældende majoritet, som i det
mindste en tid af sit liv blir erhvervende. Da maa der tydeligvis
komme til at foregaa en forandring i klassifikationerne og vurderin
gerne, da er det den forsvindende minoritet af ,,kvindelige£i — ifølge
fru Marholms definition : de vilde driftnaturer, som „grebet i sin dy
beste kjønsfølelse underkaster sig alt“ — der blir døbt for monstra, og
kanske indespærret i sindssygehospitaler som lidende af moral insanityP
Da nu hendes „Kvindernes bog“ fremkom, saa blev den ogsaa kom
menteret rundt omkring i pressen af kvinder, men nogen staahei blev
der ikke gjort af den. Laura Marholms art og hende seiv som en
høist uskjøn fremtoning af arten havde vi for saa længe siden bestemt,
og om der hang nye frugter paa hendes træ, saa bragte dette os ikke
udaf humør. Tvertimod det blev heller noteret med en vis anerkjen
delse, at der i det store taget var bedring i smagen at mærke.
Og: En protest mod tendensen i hendes Kvindernes bog. — Nei.
Det vilde været en uforskammethed mod et publikum, jeg respekterer,
at komme med det. Og saa unødigt —, naar alt ens arbeide er en
protest. —For hvad er hendes tendens? Det er den, som utilsløret ud
tales gjennem hendes dogme: Kvinden sjælelig som fysiologisk en
kapsel om et tomt rum og gjennem hendes kvindeideal: den vilde
driftsnatur, som underkaster sig alt. En vild kapsel! Og hvem skal
saa tage plads i sjælestedet: Jo, det skal manden. —Og dette har
bragt mig paa den tanke, at vi i vor literatur har en illustration til
dette dogme, dette ideal og denne proces. Den er skrevet af Henrik
Ibsen i den tid, da han ifølge attest fra L. M. var en stor digter. Her
er den :
Per Gynt vil gjøre Anitra til houri i paradiset. Anitra:
Men jeg har ingen sjæl. Per Gynt: Saa kanst du faa! A.: Hvor
ledes herre. P. G.: Det maa jeg forstaa. Jeg skal nok tage mig af
din opdragelse — —. Sjælen, aandens lys og viden skal du nok be
komme siden o. s. v. Og Per Gynt konkluderer:
Derfor er det brav i grunden
med dit tomme pandehvælv.
Nylændé, iste januar 1897. 3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 14 01:04:19 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1897/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free