Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 15de februar - Fester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ogsaa ira Norge kan vi berette om en fest i kvindesagskredse,
om end ikke jubilæumsfest. Stavanger kvindesagsforening havde den
17de januar en festlig tilstelning, som skal have været særdeles vel
lykket. Festen holdtes i Sparebankens festivitetssal.
Fru Anna Gjøstein holdt velkomsttalen. Derefter blev en for an
ledningen forfattet prolog oplæst af forfatteren, hr. Jens Tvedt. Og saa
holdt fru kaptein Christensen sin kvindesagstale, som modtoges med
stormende bifald. Taleren gav en oversigt over kvindesagsbevægelsen
i vort land og nævnte saa som programsager nu for tiden:
1. Vi vil, at det ikke ved lov skal være kvinder forbudt at naa
alle, seiv de høieste stillinger, hvortil de ved sin uddannelse har de for
nødne forudsætninger.
2. Vi vil ha ligesaa let adgang til uddannelse som mændene
3. Universitetsuddannede kvinder skal ogsaa faa adgang til lan
dets embeder.
4. Vi vil, at kvinder skal have den samme løn som mænd i lig
nende stillinger.
Men fremfor alt: Vi vil have stemmeret, thi gjennem den gaar
den sikre vei til at faa lovgivningen forandret, saa retfærdighedskravene
kan ske fyldest.
Senere udover aftenen oplæsning af digte, musik og dans — indtil
man skiltes kl. 2.
Af hr. Tvedts prolog gir vi her et uddrag. Den handler om Adam
og Eva. Først længes Adam:
Blot jeg gaar her ensom et stakkels tjog,
kan ikke faa dyrke min tunges sprog,
ei heller faa lege i enge.
Mig fattes noget foruden navn,
det føles herinde som bittert savn,
og vemodsfuld spør jeg: hvorlænge?
saa finder han Eva:
Op vaagned hr. Adam af søvnen brat,
da sol var nede, og maanen tog fat
og sendte sit lys over enge.
Fru Eva smilte imod ham mildt.
„Min medhjælp, min lige!“ han hviskede stilt,
det lød som leg over strenge.
Men saa kom slangen og
Aartusinder gik, og hr. Adam sled,
mens Fva trælled og ilde led
og fandt sig i skjæbnen saa længe.
50 Nylænde, 15de februae 1897.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
