- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
59

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste mars - En kvindelig fattigforstander - Et kvinde- og arbeiderspørsmaal (D. M.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

50 kvindelige fattigforstandere), har man givet dem den høieste ros.
Det maa ansees som uheldigt blot at have mænd i disse stillinger, men
de er, som de er indrettede her, heller ikke de behageligste poster for
kvinder. Nu meldte der sig imidlertid en kvinde, som havde baade
mod og lyst paa arbeidet, en dame, som var udmærket anbefalet og
maatte antages at være særlig skikket for posten.
Fattigkommissionen har ogsaa vist, at den har forstaaelse af, at
det kvindelige element tiltrænges inden fattigdistrikterne. Det var paa
fattigkommissionens forslag, at formandskabet har bestemt, at af det til
syn paa 4 personer, som vælges for hvert fattigdistrikt, bør de 2 helst
være kvinder.
Man skulde da tro, at fattikgommissionen vilde gribe til med begge
hænder, naar der gaves anledning til at faa en af de 10 fattigforstander
poster besat med en kvinde. Men en mand blev foretrukket.
Det faldt vel fattigkommissionen for svært at „forbigaa“ de mand
lige ansøgere her.
Kanske savnes i det hele det kvindelige element mindre, naar det
gjælder vellønnede end ulønnede poster
St koinde- og arbeiderspsrsmacd.
Under denne overskrift skrives i sidste numer af „Nylænde“
om fattige barselkvinders kaar. I mig har ogsaa denne sag brændt;
men trods min onde samvittighed har jeg tiet til nu. Nu vil jeg da
ialfald gjøre saa meget som at takke den varmhjertede kvinde, som -
skjønt hun frygter, at det vil blive optaget som dumt snak — dog har
mod til at klage høilydt til fordel for sine ulykkelige søstre. — Ofte er
vi kvinder mere bange for at synes dumme end for at være hjerteløse.
I det hele taget — den ting at paatale misbrug og slendrian, det staar
endnu i lav kurs iblandt os. Det gjælder fremforalt om at være „snil“
— „gaa og vær skjøn!“ er parolen for os kvinder. „Men denne „snil
hed“, hvormed menneskene slaar sig tilro, er blot en udslidt last, blo
dets kjølnen, frygt, kujoneri“ — for at tale med Elisabeth Browning.
Naar jeg skal nævne noget, som kunde lette fattige barselkvinders
kaar, vil jeg først paapege den ting, at den nødvendige medicin blev
givet dem gratis gjennem jordmoderen. Denne maatte da naturligvis
igjen have den gratis af kommunen. Vi har i den senere tid baade fra
bygd og by hørt udtalelser om, hvor kummerligt jordmødrene har det.
NYLÆlSfDE, iste mars 1897. 59

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 14 01:04:19 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1897/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free