- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
119

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - Kvindeemancipationens frugter (cb.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til at blotte venindens hjertesaar for en nysgjerrig eller ligegyldig ver
den. Det gjorde mig ondt at se, at en kvinde, som stod saa høit i
mange retninger, viste sig saa ufri i mange smaa; at livet blev tomt
for hende, fordi hun lod pligter ligge, der kunde have givet denne ild
sjæl luft. Og jeg undskyldte hende med, at hun var datter af Europas
ulykkeligste land, at hun havde skaffet sig friheden ved et ligesaa unaturligt
som for hende uværdigt middel. Det var mig end mere et vidnesbyrd
om, at til syvende og sidst er det dog ikke arbeidet, men maaden,
ltvorpaa man arbeider, som bringer glæde og tilfredshed. Alt dette
Ur Marholm ligge, for hende er det altsammen blot et vidnesbyrd om,
at Sonja var et tomt rum, som M. forresten skildrer smukt og med
hjertelag — og tilslut fortæller hun ossaa, at kvindesagskvinder ikke
vilde sætte noget mindesmærke over hendes grav — de syntes ikke
det passede. Hvorfor? Jo, fordi hun var syg af kjærlighed. Er dette
sandt, beviser det blot, at de kvinder ikke har emanciperet sig fra
kvindelig smaalighed. Er der nogen, som vil nedsætte en mands liv
— tilbragt i kamp og i seier — tordi han inderst inde eier et saar,
som arbeidet ikke kan læge? Er der i saa maade nogen forskjel paa
mands og kvindes tykke ? Har vi ikke begge den dybe trang til kjær
lighed som til livets forfriskende kilde, der bevarer blomsterne fra at
visne, er den ikke for begge kjøn en afglans af det, som ikke tilhører
tidens begrænsning, saa den formaar at holde hjertet mygt og aanden
ung, seiv naar kroppen bøies og øinene blir sløve vg matte. Savnet
af den — er det ikke lige tungt, og fattigdommen det bringer lige
nøgen? Jo høiere et menneskeliv stiler — aandeligt talt —jo dybere
dets sjæleliv røres, des stærkere er dets trang til kjærlighedens inder
lighed og forstaaelse. Den eneste forskjel er kanske den, at mandens
høieste lykke er at blive elsket, kvindens at elske.
Selv det er dog mere individuelt.
Se paa livet! Spørg dem, alle de mænd, som har vundet aner
kjendelse, som i arbeidet har havt sin hæder og sin glæde, spørg dem,
hvad lykke livet gav dem, hvis de har manglet kjærlighed og et af kjær
lighed fyldt hjem. Spørg dem, naar de har vaandet sig under kam
pens hede, og ingen har delt sorger, spørg dem, naar de midt i glæden
har kjendt ensomhedens sang inde i sit hjerte. Hvem vover at kalde
dette tomme rum en forkleinelse af deres menneskeværd ? Livet eier
for fru M. blot en eneste linie, som der er indhold og fylde i:
det er den erotiske; men saa enkelt er ikke livet, der eier hun
dreder af linier, og hver menneskesjæl er hundrefold sammensat.
Uoverensstemmelsen i kvindernes liv tror jeg meget mere hænger sam
men med en anden side i vort væsen, som fru M meget karakteristisk
seiv kalder vor inderlighedstrang. Det er et sandt udtryk for det bin-
Nylænde, iste mai 1897. 119

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 14 01:04:19 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1897/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free